Frustreret svineproducent efter flere års ventetid på staldbyggeri: - Jeg kan jo begynde at søge efterløn
Svineproducenten Søren Jensen fra Sønderborg fik byggetilladelse af kommunen i 2021 til at opføre en ny svinestald, men en vedvarende naboklage og langsom sagsbehandling har bremset projektet.

Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Den sønderjyske svineproducent Søren Jensen fra Broager har i fem år forsøgt at opføre en grisestald – uden held.
Det beretter JydskeVestkysten.
Kommunen godkendte byggeriet i 2021, men sagen er strandet i Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor en naboklage gentagne gange har sendt projektet i ring.
- Jeg kan jo begynde at søge efterløn, mens jeg venter på en endelig godkendelse, siger landmanden til mediet.
Naboen Bitten Kjær står fast på sin klage og mener, projektet er problematisk, da slagtesvinestalden skal ligge tæt på Flensborg Fjord og Gendarmstien.
Flere interesseorganisationer bakker Søren Jensen op, heriblandt landboforeningen Spiras og Fødevareforbundet NNF, der kalder sagen for » symptom på et system, der halter«.
Hos Nævnenes Hus beklager man de lange tider og peger på en markant stigning i antallet af sager som årsag.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































