Den franske mejerigigant Lactalis, der er kendt for mærker som Président og Lactel, vil investere 1 milliard euro (7,45 milliarder kroner) i modernisering af sine 69 produktionsanlæg i Frankrig frem til 2030.

Det beretter Just-Food.

Investeringen skal styrke både innovation, produktionsudstyr og koncernens arbejde med dekarbonisering. Blandt projekterne er udvidelser på Petit Basque-ostemejeriet i Larceveau samt nye produktionslinjer i Bouvon og Bayeux.

Ifølge Lactalis er det franske mejerimarked præget af både miljømæssige krav og hård international konkurrence, men selskabet melder om stigende salgsvolumen på 1,4 procent i første halvår af 2025.

Osteprodukterne driver væksten, mens mælkebrandet Lactel vinder markedsandele trods et faldende marked. 2024 var første gang Lactel rundede en omsætning på 30 milliarder euro (223,9 milliarder kroner), mens driftsresultatet steg med 4,3 procent.

Business