For at rette op på den faldende tendens i købet af bælgfrugter har man i et nyt samarbejde mellem Meyers og Meny indført en vej-selv-bod, kunderne både kan fylde poser med et mangfoldigt udvalg af danske, økologiske bælgfrugter og få inspiration til at bruge dem derhjemme.
Skru ned for kødindtaget og op for forbruget af bælgfrugter.
Sådan lyder de officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen, hvor man blandt andet peger på, at danskerne bør spise 100 gram bælgfrugter hver dag. Imidlertid spises der i gennemsnit kun 2,4 gram.
En nylig undersøgelse fra Salling Group viser, at salget af bælgfrugter er faldet 10 procent siden 2020, mens en måling fra Madkulturen viser, at 48 procent af danskerne har et ønske om at spise flere bælgfrugter.