Arla-medejet andelsmejeri i Kina får ny topchef

Som del af sin offentliggørelse af sit regnskab for 2023 annoncerede det kinesiske andelsmejeri Mengniu Dairy, at man har forfremmet sin tidligere vicedirektør Gao Fei til adm direktør.

Det beretter mediet Just-Food.

Af mediet fremgår det, at mejeriet omtaler den nye adm. direktør som en, der »har masser af praktisk erfaring inden for salg, markedsføring, promovering og forretningsdriften af mejeriprodukter«.

Den tidligere adm. direktør, Jeffrey Lu Minfang, kommer fremover til at sidde som næstformand i koncernens bestyrelse efter at have siddet i direktørstolen siden 2006.

Omsætningen for Mengniu Dairy, som Arla Foods har en aktieandel i, for 2023 viser en vækst på 6,5 procent og når et niveau svarende til cirka 95 milliarder kroner.

Læs også