Gård fortæller landbrugshistorie

Køen var lang, da Realdania By & Byg søndag i sidste uge slog dørene op til åbent hus i den nyrestaurerede »Familien Jensens Gård« i Korup.

Hele vejen ned ad den smukke lindeallé og rundt om det pompøse hundehus på gårdspladsen ventede gæster i alle aldre på et kig indenfor i den fredede mønstergård fra år 1900. I løbet af dagen kiggede godt 1.300 gæster forbi.

Nogle af de mange gæster havde engang arbejdet på gården. Andre havde kendt familien Jensen-slægten. Flere havde boet på en lignende gård, mens mange, mange andre havde hørt om, læst om eller kørt forbi den firelængede gård, hvor håndværkere, konservatorer og højt specialiserede restaureringsmalere igennem de seneste tre år har haft deres gang for at restaurere og sikre gården for eftertiden, efter Realdania By & Byg købte ejendommen.

Gården stod oprindeligt

- Gården er helt perfekt i forhold til at genskabe det, der var engang, fortæller arkitekt Per Troelsen, som har stået i spidsen for restaureringen af gården.

- Ove Jensen, der var den sidste af slægtens medlemmer, var barnløs og testamenterede derfor alle sine ejendele til det plejehjem, hvor han tilbragte sin sidste tid. Også gården, som Realdania har fået lov at købe.

- Men det, at han var barnløs, og boede sammen med sin mor til hun døde, og efterfølgende alene, har jo gjort, at der ikke i løbet af de sidste 100 år har været behov for ændringer af husets indretning. Gården stod stort set oprindeligt, da vi overtog. Og det er helt unikt.

Andelsbevægelsen gav velstand

Per Troelsen understreger, hvor tydeligt det er at se, hvordan andelsbevægelsens indtog har givet familien velstand.

- For det første er det en stor ejendom. Der har været penge at gøre med, hvilket i høj grad har skyldtes, at man grundet faldende kornpriser i 1870’erne var gået i gang med omlægning til animalsk produktion og en ny måde at organisere sig på. Landbrugets eksport begyndte i forbindelse med andelsbevægelsens udbredelse.

- Så det er interessant at se, hvordan en gård, der er bygget i 1900, kan bidrage med en del af fortællingen om dansk landbrug, siger Per Troelsen og fortæller, at Realdania gennem årene har købt forskellige ejendomme og i dag står bag godt 60 restaurerede ejendomme i Danmark herunder blandt andet Hindsgavl Slot ved Middelfart og senest Gelsted Station.

- Bygningerne begynder stille og roligt at kunne fortælle en samlet historie. Det er utroligt spændende, siger Per Troelsen, inden rundturen i hovedhusets flotte stuer fortsætter.

Fra bindingsværk til beton

Familien Jensens gård blev opført på blot ét år som erstatning for en traditionel bindingsværksgård, der havde tilhørt familien gennem generationer, men som var nedbrændt kort forinden.

Familien startede altså opbygningen helt fra bunden, og den nye gård blev opført som en moderne landbrugsejendom tilpasset samfundets forandringer og skabt ud fra de muligheder, som andelsbevægelsen, industrialiseringen og tidens nye arkitekturidealer havde ført med sig.

Hestestalden var showroomet

Alle fire længer blev opført i de dengang meget moderne maskinfremstillede teglsten, mens tagene blev belagt med betonsten og skifer og ikke som hidtil med strå. I staldene blev der bygget med beton, formsten og store jernrammevinduer. Alt sammen materialer, som i takt med industrialiseringen var kommet indenfor rækkevidde.

- Det vi blandt andet skal bemærke i stalden er, hvor flot den er. Prøv at se søjlernes udformning. Der er gjort noget ud af det.

Per Troelsen fortæller, hvordan en avlshingst kunne have en utrolig stor værdi.

- Vi har hørt eksempler på heste, der kostede mere, end det gjorde at bygge et stuehus. Så jeg plejer at sammenligne hestestalden med et showroom for Ferrari. Stalden var også et sted, hvor man viste sin velstand, og hvor der blev pralet, siger han med et smil.

Rigt dekoreret interiør

I stuehuset blev der indrettet efter tidens toneangivende arkitekturretning, historicismen, som hyldede de varme farver og et rigt dekoreret interiør med bemalinger på vægge, lofter, døre og træværk.

- Kendetegnet ved historicismen er, at man lånte fra andre stilperioder. Og det kunne være den græske i form af rigt dekoreret interiør, lyder det fra arkitekten.

- En lille sjov historie er, at maleren, der malede alle de flotte kunstværker i blandt andet hallen og på flere af lofterne, fik sin løn i form af kost og logi og en flaske brændevin i ny og næ. Det var en anden tid den gang, siger Per Troelsen med et smil.

Badeværelse fra 1920’erne

Omkring 1920’erne har familien Jensen fået badeværelse til erstatning for das i gården. Ifølge arkitekten har familien formentlig været blandt de første.

- Man kan diskutere, om et badeværelse, der jo ikke er fra, da gården blev bygget, skal føres tilbage til det helt oprindelige. Det har vi valgt ikke at gøre. Vi synes meget fint, at badeværelset også har en fortælling med sig, siger Per Troelsen.