Alarmer med vagt-udrykning

Idestrup El har isocertificering og monterer alarmsystemer for kunder. Som en del af pakken i alarmsystemet er der mulighed for at tilkalde en vagt, hvis behovet skulle opstå.

- Jeg er uddannet elektriker og arbejder som overmontør. Mine dagligdag går med tilbudsudregning på el, kundekontakt både telefonisk samt personligt i vores butik. Derudover udfører jeg elarbejde og arbejde på alarmdelen, siger Lauritz Bjørn fra Idestrup El.

El-firmaets alarmer har det formål at sikre vores kunders værdier. Virksomhedens har certificering til at sætte alarmer op, der sørger for, at værdierne kan overvåges. 
 
- Vi har det, der hedder isocertificering (ISO 9001:2015). Det betyder, at intertek auditerer os for, at vi lever op til kravspecifikationerne. Dette betyder, at vi lever op til forsikringskrav, så kundernes forsikring dækker, hvis der alligevel skulle ske noget, siger han.

Handlingsplan

- Politiet kører ikke til almindelige alarmer. De kører kun, hvis det er alarmer, som har detektor og kamera. Det er fordi, de skal verificere, at det drejer sig om et tyveri/indbrud, inden de kører. Indtil der er foregået en verificering, så er det ikke politiet, der kommer - det er en vagt.

Som udgangspunkt arbejder Idestrup El præventivt, når det gælder alarmsystemerne. Hvis alarmen alligevel udløses, så vil kontrolcentret få besked. Her reagerer de ved at kontakte de personer, som på forhånd er udvalgt som kontaktpersoner i tilfælde af alarm. Idestrup El bruger Den Jyske Kontrolcentral til håndtering af dette.

Hvis der opnås kontakt, besluttes det, om der skal sendes en vagt. Hvis ingen kontaktperson svarer, så sendes vagten.

- Det er en fleksibel aftale, hvor den enkelte kunde kan justere ret meget ved proceduren, så den kan skræddersyes, siger han og fortsætter:

- Går alarmen, så er der en vagt på vej, men alarmen påbegynder hyletonen. Det er en frygtelig høj lyd, den kan lave. Så det stresser tyvene, så de forhåbentlig opgiver og kører deres vej.

Lokalt baseret

Når det handler om, hvor alarmerne kan vise sig nyttige, er der ifølge Lauritz Bjørn ikke nogen egentlig begrænsning:

- Det kan være sommerhuse, helårshuse, butikker, skoler, bygninger på landbrugsejendomme, siger han og fortsætter:

- Hvis man er i tvivl, kan man altid tage en snak med os, og vi står altid til rådighed med oplysninger og besøger gerne ejendommen. Vi er lokale, og vi kommer gerne ud og rådgiver, så man kan tage stilling til, hvad man måtte have behov for. Vi er til at snakke med og laver den perfekte løsning til hver enkelt kunde. 
 

Læs også