Regeringen tøver med at holde nedrivningsløfte

Gammelt S-løfte om flere penge til at rive tomme huse ned i landdistrikterne er endnu ikke indfriet.

Endnu mens finanslovsforhandlingerne er i fuld gang, er regeringen ikke gået ud med et løfte om at indfri et socialdemokratisk løfte fra før folketingsvalget om at fordoble nedrivningspuljen for tomme ejendomme i landdistrikterne. I hvert fald ikke, så det har givet genlyd.

Det er ikke noget, som er nået regeringens støtteparti, SF’s øren, eller hørt om i Landdistrikternes Fællesråd, oplyser de to parter.

- Det er ikke noget, der har været nævnt på SF’s gruppemøder. Og jeg har heller ikke hørt noget, siger formanden for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun siger så også, at sagen alligevel sagtens kan have været oppe at vende under forhandlingsmøder i Finansministeriet.

Landdistrikternes Fællesråd har ikke fået det mindste løfte fra regeringens hold på egne møder for nylig med boligminister Kaare Dybvad og erhvervsminister Simon Kollerup, som også har ansvaret for landdistriktsudviklingen.

Svær gang på jorden

- Det er ikke det, der er virkeligheden lige nu. Det er marginalt, det vi får i forhold til de midler, der i forvejen var afsat. Og det er jo på ingen måde tilfredsstillende. Vi ved, at behovet er der, og at behovet for bevillinger er langt større, siger fællesrådets formand, Steffen Damsgaard.

Han oplyser også, at Landdistrikternes Fællesråd stadig væk forsøger at påvirke partierne i Folketinget til at imødekomme ønsket om en forhøjet bevilling.

- Vi forsøger stadigvæk at appellere til politikerne om at få sat noget mere ind på det her område. Men det ser ud til at have en svær gang på jorden, siger Steffen Damsgaard.

I den gamle finanslov fra den borgerlige regering var der for 2020 afsat 143,3 millioner kroner til nedrivninger, faldende til 85 millioner kroner i 2021 og til 95 millioner kroner i 2022.

Den foregående regering navneforskønnede den gamle nedrivningspulje til at hedde landsbypuljen, og slog den sammen med en anden tilskudspulje for landsbyer.

Brug for mindst 330 mio.

Beløbet for 2020 har den socialdemokratiske regering hævet med to millioner kroner. Men altså langt fra den fordobling, som socialdemokraternes nuværende sundheds- og ældreminister, Rasmus Heunicke, lovede før valget.

- Det påvirker omgivelserne meget, at der står huse og forfalder. Det er enormt skadeligt, sagde Rasmus Heunicke i april til Jydske Vestkysten.
Det regeringsnedsatte udvalg, Udvalget for levedygtige Landsbyer, foreslog sidste år, at Folketinget skulle afsætte mindst 330 millioner kroner om året til at rive forfaldne huse ned i landdistrikterne. Det var også lidt mere, end den borgerlige regering umiddelbart ville love.

Der har i årevis hersket stor forvirring om hvor mange huse, der står tomme i landdistrikterne. Kun er alle enige om, at behovet for nedrivninger er både stort og stigende.

Landdistrikternes Fællesråd har skønnet, at 10.000 huse stod tomme og var modne til nedrivning. Imens har Kora (Det nationale institut for kommuners og regioners Analyse) i 2017 vurderet, at helt op til 22.000 huse er nedrivningsklare. Tilbage i 2014 regnede Boligministeriet med, at tallet var på 50.000 ejendomme.

Landbrugsejendomme genbruges

Det årlige tilskud til nedrivninger i landdistrikterne blev indført i 2010. Udvalget for levedygtige Landsbyer har beregnet udgiften til en enkelt nedrivningssag til at udgøre 135.000 kroner.

Hvad landbrugsejendomme angår, så stod i 2016 i alt 80.000 avls- og driftsbygninger tomme, omfattende i alt 28,5 millioner kvadratmeter, står der i Udvalget for levedygtige Landsbyer rapport fra 2018.

Om landbrugsejendommene bemærkede udvalget:

- En del tidligere landbrug er i dag omdannet til rene boliger, men med mulighed for et mindre dyrehold. Der er også flere eksempler på, at tomme landbrugsbygninger giver nye anvendelsesmuligheder for små og mellemstore virksomheder, der med planlovens regler kan indrettes i tiloversblevne landbrugsbygninger uden en landzonetilladelse.

 

Læs også