Selvom landbrugene og de nye staldbygninger bliver større og større, er det vigtigt at bevare de gamle og mindre avlsbygninger som et vidne om landets stolte landbrugstraditioner.
Af Anders M. Jakobsen, planteavlskonsulent ved NF Plus
VEDLIGEHOLD Bygningsstilen på landet er som mange andre steder præget af mode og forskellige stilarter i landsdelene. Samtidig kræver de større enheder også større staldbygningsanlæg, som i dag er mere ensartede i byggestilen.
Typisk ser man, at de gamle avlsbygninger bevares, som en 3 eller 4-længet gård, og det nye staldanlæg opføres væk fra den gamle ejendom med de faciliteter, som behøves. På den måde kan man rationalisere afstand til køresiloer eller lave asfalterede veje til foderlastbiler med mere.
Opførelse
Ud over bygningernes udseende og æstetikken i bygningernes placering i forhold til det åbne land og i forhold til de eksisterende bygninger, stilles der mange krav omkring teknologien indenfor.
Generelt er miljøet i stalde meget aggressivt med udfordringer omkring gylle eller andet husdyrmøg, som er hårdt ved inventar og elektriske komponenter.
Dette skal tænkes ind i indretningen af bygningerne, så computere beskyttes og inventar fabrikeres af et holdbart materiale.
Der findes ligeledes en lang række miljø- og myndighedsbestemmelser, som skal overholdes ved nybyggeri.
Det vil derfor være en god idé at rådføre sig med byggesagkyndige konsulenter inden påbegyndelse af byggeriet.
Vedligeholdelse
Fra gammel tid har det været god skik at udføre den udvendige vedligeholdelse af sine bygninger inden Pinse.
Til den udvendige vedligeholdelse hører udbedring af frostsprængninger og andet i murværket med mørtel og cement, kalkning eller maling samt oliering af træværk og tjæring af sokler.
Det er vigtigt af hensyn til bygningernes holdbarhed, og det får ejendommene til at fremstå velholdte.
Landmanden forestår typisk selv denne vedligeholdelse og fungerer som murer, tømrer og maler. Ved større opgaver indkaldes professionelle håndværkere til at forestå vedligeholdelsen.
Hvis man undlader denne vedligeholdelse, risikerer man, at bygningerne forfalder, og til sidst må rives ned.
Nedrivning
Når de gamle bygninger ikke mere har en funktion, og man ikke umiddelbart kan finde anvendelse for dem, kan det være en god idé at fjerne dem. Bygninger, som ikke bliver brugt, vil forfalde og kan blive bosted for rotter og andre skadedyr.
Materialerne skal sorteres inden bortskaffelse, og det kan være dyrt at komme af med nedrivningsmaterialerne. Et professionelt nedrivningsfirma kan give et tilbud på arbejdet, hvor det ofte kan være en fordel selv at lave en del af arbejdet, eksempelvis nedtage asbesttag og fjerne træværk.
Kommunerne har en nedrivningspulje, og det kan være en idé at kontakte dem, for at høre om de vil bidrage til nedrivningen.
Hvis bygningen har været anvendt driftsmæssigt i minimum 5 år, vil man kunne få nedrivningsfradrag, som svarer til den afskrevne værdi af bygningen. Dette kan dog i nogle tilfælde påvirke ejendomsavancen.
Det kan ligeledes være en fordel i en salgssituation, hvor sælger kan få fradraget, hvorimod køber som minimum skal vente i 5 år, før han kan få nedrivningsfradrag.
Kulturarv
Danmark er et bondeland med store traditioner for landbrugsdrift. Landbrugene bliver større, men bygningerne fra de mindre brug står tilbage og vidner om den tid, der var. Det er vigtigt at vi bevarer disse monumenter og beviser på landbrugsperioden ikke så langt tilbage.