Rådgivere er ikke i tvivl: Braklægning søges ikke for naturens skyld
Planteavlsrådgivere er ikke i tvivl om årsagen til den øgede interesse for at få støtte til biodiversitetsprojekter.
Landbrugsstyrelsen brugte formuleringen ”vi er glade”, da man denne sommer kommenterede på den øgede søgning til bioordningerne.
Begejstringen er måske lige knap så udtalt blandt nationens landmænd, som for manges vedkommende nok hellere ville have dyrket den pågældende jord – men ikke var i stand til at gøre det på grund af de stigende nedbørsmængder.
Jord bliver ikke tør
De planteavlsrådgivere, som Effektivt Landbrug har talt med, er således ikke i tvivl om, at våde marker er den direkte årsag til støttemidlernes himmelflugt.
- Rigtig mange landmænd har konstateret, at dét her stykke jord – det når ikke at blive tørt. Det er simpelthen ikke dyrkbart, fordi det står under vand. Samtidig har landmanden fra Tudvadgård jo ret i, at både regn og tørke spiller ind. Udsvingene er store, hvad begge dele angår. Og så kan landmændene lige så godt overveje eller regne på, hvor man tjener mest. Det er en ren økonomisk betragtning, lyder det fra Lars-Ejler Hansen, direktør for ”det grønne” i rådgivningsvirksomheden Velas.
Der er fordele
Han pointerer dog samtidig, at der også er andet end ussel mammon på spil, når landmanden skaber eksempelvis blomsterbrak på sine marker:
- Selvfølgelig er der andre gevinster. At højne biodiversitet er vi alle tilhængere af. Det er også pænt at se på. Og jeg kunne da forestille mig, at de landmænd, som er jægere eller lejer jagtarealer ud, kunne få den tanke, at nu stiger chancen for at skyde en fasan netop her, siger Lars-Ejler Hansen.
Han bakkes op af sin kollega i Velas, planteavlsrådgiver Kasper Holm Kristensen:
- Der er ingen som helst tvivl om, at især bioordningen ”biodiversitet og bæredygtighed” er blevet mere populær som følge af de mange våde marker ovenpå den sne og regn, der faldt i årets første måneder, siger han.
En speciel vejrsituation
Også Jørgen Evald Jensen, planteavlsrådgiver hos Agriconsult, genkender tendensen:
- Jeg har en del kunder, som har valgt disse støtteordninger til på grund af den specielle vejrsituation, forklarer han.
‑ Mange har især i år været voldsomt udfordret af at skulle etablere afgrøder til tiden. De kan se, at det ikke bliver en normal høst på store dele af arealerne. På denne måde kan de ligesom slå sig fri af, hvordan høsten mon går – ja, helt afkoble sig fra vejrforholdene. Men det viser også, hvor dygtige og omstillingsparate de danske landmænd er, når de på dén måde ser alternative muligheder for at optimere økonomien, tilføjer Jørgen Evald Jensen.
