Michael Strandfelt michael@effektivtlandbrug.dk
michael@effektivtlandbrug.dk
Læs mere fra Michael Strandfelt

I slutningen af februar kom den nye EU-kommission med sine første indikationer på, i hvilken retning man vil bevæge landbrugspolitikken i de kommende år.

Landbrugskommissær Christophe Hansen præsenterede således en såkaldt vision, som er den første større plan, han har lagt frem siden han satte sig i sædet i december.

Seniorrådgiver på Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, vil gerne passe på med at overvurdere visionen. For den er ikke så konkret. Men den lægger alligevel op til at ændre kursen på EUs landbrugspolitik på to specifikke områder.

- Først og fremmest kan man sige, at overskrifterne for visionerne, jo er ret luftige og nogle mål, som næsten alle er enige om, lyder det fra Henning Otte Hansen.

Fastholder støtten

Her hentyder han til, at visionen lyder på at man vil styrke konkurrenceevnen, tage hensyn til miljø og klima, styrke landdistrikter, og gøre landmandserhvervet mere attraktivt. Alle er det ambitioner, som ikke vækker mange kritiske røster, mener han.

Men der er dog alligevel elementer i Christophe Hansen fremlæggelse, som skiller sig ud i forhold til den kurs europæisk landbrugspolitik, har haft de sidste mange år, lyder det fra forskeren.

Det første punkt er synet på landbrugsstøtten i sin helhed.

- Her lyder det, at der skal være status quo. Der bliver altså ikke langt op til at man vil fortsætte med at liberalisere, som det ellers har været billedet i de sidste tyve år.

Der er altså ikke umiddelbart en bevægelse hen imod yderligere udfasning af landbrugsstøtten.

- Der bliver talt om, at støtten skal fastholdes. Og hvis de holder fast i den holdning, så er det altså et skifte i forhold til den tendens vi har set i de sidste mange år.

Et skifte

Så sent som i efteråret kom der ellers en rapport fra den tyske Peter Strohschneider, der blev udgivet på baggrund af den »strategiske dialog« , som kommissionen selv havde sat i gang. Og her var et af budskaberne, at man skulle gøre op med den generelle hektarstøtte, der rammer landbruget bredt. Og de toner er altså umiddelbart gemt væk af Christophe Hansen.

- Der bliver nu i højere grad lagt vægt på, at man vil bevare landbrugsstøtten som den er, end man vil skære i den eller forandre den. Og den slags status quo er et kursskifte.

Visionen kommer et par måneder før, at man forventer et udspil til den kommende CAP-reform, der skal definere samtlige regler for landbrugsstøtte fra 2028. Det er altså et forvarsel, for hvad der kommer til at stå i det udspil.

Støttelofte i spil

Og en af de ting, som Henning Otte Hansen kunne forestille sig, der vil være i et kommende udspil, er et loft for hvor meget støtte et landbrug kan modtage. I kommissionens vision står der nemlig, at man i højere grad vil støtte de små landbrug.

EU’s vision for fremtidens landbrug

Den nye vision kommer med disse fire overskrifter:

Attraktivitet og indkomst

Landmænd skal have en fair indkomst gennem en mere retfærdig fødevarekæde, hvor de ikke tvinges til at sælge under produktionsomkostninger. CAP-støtte målrettes aktive landmænd, og nye indtægtskilder som bioøkonomi og kulstoflandbrug fremmes.

Konkurrenceevne og modstandsdygtighed

EU vil mindske afhængigheden af importerede råvarer som foder og gødning. Importvarer skal leve op til EU’s standarder, og der etableres en fælles EU-krisemekanisme for landbruget.

Bæredygtighed og klima

Landbruget skal reducere sin klima- og miljøpåvirkning via teknologiske løsninger, CO₂-binding i jord og støtte til bæredygtige metoder.

Landdistrikter og arbejdsforhold

EU vil styrke landdistrikterne med bedre infrastruktur, digitalisering og en ny strategi for generationsskifte i landbruget.

- Det er også et kursskifte. Den generelle tendens i landbruget i mange år har jo været, at landbrugene bliver større og mere specialiserede. Og det vil man faktisk gøre op med. Og det er bemærkelsesværdigt, fordi ikke nødvendigvis vil give et mere konkurrencedygtigt og effektivt landbrug, lyder det fra Henning Otte Hansen.

Og den bevægelse lægger altså op til et støtteloft.

- Hvis man vil flytte penge fra de store landbrug til de små, så er et loft på landbrugsstøtte nok en måde at gøre det på.

Henning Otte Hansen tror ikke, at den tilgang er én der vækker jubel hos danske politikere.

- Min første tanke var, at det nok ikke er den danske kommissær, der har skrevet den vision. Danske landbrug er generelt større end i mange andre EU-lande, og hvis støtten i højere grad skal være målrettet de små landbrug, så vil det ikke være til dansk fordel.

Svært at se argumentet

Hvad baggrunden så er for den hensigtserklæring, det er Henning Otte Hansen. Han har svært ved at se de politiske argumenter for at styrke de små landbrug.

- Mit bedste bud er, at det kommer fra lobbyisme, der vil styrke landmændene i sydeuropa, der ofte har mindre landbrug og er mindre specialiserede. Jeg har svært ved at se andre grunde. For i forhold til konkurrencedygtighed og effektivisering, så giver det mere mening med de store landbrug.

Det forventes, at der kommer et udspil til den nye CAP-reform til sommer, som forventlig forhandles på plads i løbet af 2026 inden den kan træde i kraft i 2028.

Følg EU’s landbrugspolitik her i avisen

EU’s fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP), dikterer hvilke regler, danske landmænd skal følge for at få landbrugsstøtte, og hvilke muligheder der er for støtte. Den er altså af altafgørende betydning for, hvordan de danske landmænd skal drive deres landbrug i dagligdagen. Her i avisen følger vi hver uge diskussionerne om implementeringen af de mange tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med CAP’en.

Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP’en påvirker de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser regler og pengepuljer har for dansk landbrug, og vi vil følge med i, hvilke problemer og løsningsforslag, der dukker op.