Landbrugets protester fortsætter i Bruxelles
Vi var med, da europæiske landmænd og en enkelt dansk Europa-parlamentariker – endnu engang – demonstrerede mod EU’s planer for landbrugsstøtten.
Europa-parlamentariker Asger Christensen (V) deltog i og holdt endda en af talerne ved landmands-demonstrationen i EU-hovedkvarteret. Fotos: Christian Ingemann
Bruxelles var især sidste forår præget – og plaget, vil nogen sikkert påstå – af landmænds gentagne protester mod EU-systemets ageren overfor Europas fødevareproducenter.
Demonstrationerne er imidlertid ikke et overstået kapitel. Forleden stablede de europæiske landbrugsorganisationer, herunder også danske Landbrug & Fødevarer, endnu en aktion på benene foran EU-kommissionens bygninger. Nogle hundrede landmænd fra samtlige EU-medlemslande indtog med bannere og flag pladsen foran den såkaldte Schuman-rundkørsel for at vise deres frygt for drastiske ændringer i den kommende CAP-reform.
Landmændene frygter, at et mere fleksibelt EU-budget reelt vil svække og stække Europas fødevareproduktion. Derfor havde de forleden taget turen fra de forskellige EU-lande til Bruxelles.
De kommende budgetforhandlinger i unionen kan således meget vel munde ud i, at man med henvisning til den sikkerhedspolitiske situation og eventuelle akut opståede kriser skal kunne overføre penge fra landbrugsbudgettet til andre områder og i højere grad lade de enkelte medlemslande prioritere midlerne. Bekymringen fra landbruget går på, at man spiller hasard med hele den fælles europæiske landbrugspolitik og dermed også kontinentets sikkerhed, hvis EU-budgettets hidtidige konstruktion falder sammen til fordel for et mere fleksibelt set-up.
Fødevarepolitik er sikkerhedspolitik
- Fødevareforsyningssikkerhed er altså ingen selvfølge. Hvis landbrugsstøtten falder drastisk, er der risiko for, at produktionen gør det samme, forklarer Venstres Europa-parlamentariker Asger Christensen, da vi fanger ham i mængden af demonstranter denne tirsdag formiddag.
Budskaberne var ikke til at tage fejl af, da europæiske landmænd endnu engang indtog gaderne i Bruxelles’ EU-kvarter.
- Fødevarepolitik er sikkerhedspolitik. Det er derfor supervigtigt at tage hånd om EU’s budgetter i forhold til den sikkerhedspolitiske søjle, som det er at kunne brødføde egne befolkninger, også i krisetider. Vi skal have selvforsyningsgraden af fødevarer op over 100 procent her i Europa, og vi har faktisk medlemslande, der ligger og roder rundt helt nede på 60 procent, tilføjer han.
Styrk sektoren i stedet for at svække den
Nogenlunde samme budskab gentager selvsamme Asger Christensen – det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg – da han lidt senere indtager den interimistiske scene med dertilhørende traktor foran de fremmødte demonstranter. Alle talere har fået ét minuts taletid. Hvilket især en spansk repræsentant har noget svært ved at overholde. Landmanden fra sydjyske Jordrup gør det imidlertid kort og præcist, og endog på engelsk:
- Jeg har været landmand i 40 år. Jeg må sige: Ingen landmænd, ingen mad, lyder det oversat til Asger Christensens modersmål.
- Vi har brug for en styrket fødevaresikkerhed i Europa, ikke en svækket. Vi behøver CAP’en som en fælles politik, tilføjer han.
EU-kommissionen kommer med sit budgetoplæg midt i juli. Herefter inddrages EU’s medlemslande.
Og så indskærper den danske Europa-politiker, at de europæiske landmænd bør holde politikerne i ørerne i en tid under hastig forandring:
- Landmænd har brug for en retfærdig politik og ligeledes rimelige handelsvilkår. Det indre marked i EU er meget vigtig for fødevaresektoren, og det marked skal være stabilt og fair. Vi behøver fokus på både fødevaresikkerhed, bæredygtighed og rimelige indkomster for landmændene. Jeg tror på en fremtid for de europæiske landmænd. For vi vil altid have brug for mad, slutter Asger Christensen sin tale – der får den forventede applaus fra demonstranterne.
Slut med hærværk
Indignationen lyser ud af mange talere. Nogle virker fortvivlede og modløse, andre synes fulde af håb og kampgejst. Flokken foran scenen gør, hvad den kan, for at opildne – ofte med højlydte paroler på et hav af forskellige sprog. Man vil være sikker på at blive hørt inde i en af de nærliggende EU-bygninger, hvor der samtidig afvikles budgetkonference.
Trods høj volumen er der dog fredeligt denne formiddag midt i Bruxelles’ EU-kvarter. Og sådan har det ikke altid været, når især vrede sydeuropæiske landmænd førte sig frem i den belgiske hovedstads gader.
- Nej, vi må jo nok indrømme, at demonstranter ved tidligere lejligheder har spredt gylle på gaderne og udøvet hærværk på vinduer og så videre. Det er bestemt ikke noget, der står i min bog, understreger Asger Christensen.
- Det, vi ser her i dag, er til gengæld en 7. klasses skoleudflugt. Det er noget, jeg sagtens kan være en del af, forklarer han.
Forhandlinger om både budget og CAP
Det nuværende EU-budget gælder perioden fra 2021 til og med 2027. En tredjedel af budgettet går til landbrugsstøtte. Kommissionens forslag til det kommende budget fra 2028 og syv år frem forventes at komme midt i juli, hvorefter EU’s medlemslande forhandler. Til efteråret skal den næste CAP-reform ligeledes forhandles, denne gang under det danske EU-formandskabs ledelse.
Det har ikke været muligt at få en officiel kommentar fra EU-kommissionen til hverken de vedvarende eller nylige landbrugsprotester i Bruxelles’ gader. En anonym talsmand fra kommissionen siger dog:
- Det vil altid være en diskussion værd, om fordelingen af penge i EU’s budget er rigtig og tidssvarende. Omvendt er der nok ikke mange, som har lyst til at fortælle landmændene, at de skal have færre penge i en tid, hvor de også føler sig presset.
