- De kræfter, der gerne vil reformere landbrugspolitikken, har fået nogle nye argumenter

Landbrugsstøtten vil skrumpe en smule, og de grønne krav til fødevareproducenterne vil blive øget. Men der er ikke markante revolutioner på vej i forhold til den CAP-reform, der til efteråret skal forhandles under det danske EU-formandskabs ledelse.

Sådan lyder den overordnede vurdering fra flere danske Europa-parlamentarikere, som vi har talt med. Det er et gennemgående synspunkt, at de gentagne landmandsprotester – blandt andet illustreret ved egentlige demonstrationer i Bruxelles’ gader – har gjort indtryk i EU-systemet, der derfor vil holde sig tilbage med drastiske ændringer af blandt andet hektarstøtten.

Fra klimavalg til traktorvalg

- Hvor valget til Europa-Parlamentet i 2019 var et klimavalg, var valget i 2024 et traktorvalg. Det var ikke længere Greta Thunberg, der satte dagsordenen, men derimod de protesterende landmænd, forklarer Niels Fuglsang (S).

- Det kan man mene om, hvad man vil. Personligt synes jeg, at det vil være en meget stor fejl at glemme klimadagsordenen. Men realiteten er, at prioriteterne har ændret sig, og det vil ganske givet også påvirke den næste CAP-reform, tilføjer det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet.

Ingen ønsker uro

Heller ikke hans kollega på det europæiske parlaments højrefløj, Anders Vistisen (DF), ser markante forandringer forude, når den fremtidige CAP-reform bliver til:

- Jeg forventer ingen stor reform af landbrugsstøtten. Det vil skabe alt for megen uro, siger han.

- Der vil nok blive lidt større valgfrihed for de enkelte nationalstater, således at man kan sætte grønne tiltag i værk, som de øvrige lande så holder sig fra. Og her ved vi jo godt, at man for eksempel hjemme i Danmark er mere til den slags end så mange andre steder – hvilket bestemt ikke er til vores landmænds fordel. Den danske debat om CO2-reduktioner og omstilling af erhvervet er et meget marginaliseret synspunkt hernede i Bruxelles. Der er simpelthen ingen realisme i det i forhold til, at man alle andre steder end i Danmark hellere taler om forsyningssikkerhed. Jeg tror i det hele taget, at danske landmænd kommer til at stå i en klemme i den strukturelle kamp mellem små bedrifter og meget store industrielle brug, tilføjer Anders Vistisen.

Ukrainsk EU-medlemskab er den store joker

DF’eren advarer kraftigt imod konsekvenserne af et ukrainsk EU-medlemskab, blandt andet fordi optagelsen af det enorme landbrugsland vil kunne betyde noget af en omkalfatring af landbrugsstøtten.

- Den nuværende model holder i hvert fald ikke til en sådan udvidelse, mener Anders Vistisen.

Beløn de grønne bedrifter

Det enlige konservative danske medlem af Europa-Parlamentet, Niels Flemming Hansen, mener omvendt, at en udvidelse af EU er den helt rigtige vej at gå.

- For mig er landbrugsstøttepolitik også udvidelsespolitik, forklarer han.

Niels Flemming Hansen er således enig i, at der næppe venter drastiske ændringer af CAP’en lige rundt om hjørnet. Men på lidt længere sigt ser han for sig et støttesystem, der tilgodeser eksempelvis effektive og klimavenlige danske landbrug mere end de ukrainske bedrifter, der en dag måtte blive en del af EU:

- Jeg synes, at vi også på europæisk plan bør lade os inspirere af, hvordan Arla aflønner sine leverandører hjemme i Danmark. Altså hvor grønne tiltag giver bedre aflønning, og hvor man får færre penge, hvis man er mindre grøn. Derfor kan man heller ikke bare fastslå, at kommer der flere lande med i EU, så falder landbrugsstøtten alle steder, siger han.

Niels Flemming Hansen understreger samtidig, at det grønne ikke nødvendigvis omhandler økologi:

- Det kunne være sådan noget, som at man belønnes for præcisionslandbrug og -sprøjtning, lyder det.

CAP’en er under pres

Hvis man skal tro den mangeårige EU-journalist Jacob Langvad, er CAP’en under pres. Han – der har erfaring som både korrespondent og freelancer for danske medier i Bruxelles – fortæller, at det potentielle ukrainske EU-medlemskab med årene vil fremtvinge en forandring af den europæiske landbrugspolitik:

- De kræfter, der gerne vil reformere landbrugspolitikken, har fået nogle nye argumenter. For de politiske realiteter vil uden tvivl forandre sig, når og hvis Ukraine bliver en del af fællesskabet. Det er åbenlyst, at man ikke bare kan fortsætte, som det var. Og der er allerede nu forandringer i luften, siger Jacob Langvad.

Omstrukturering er uundgåelig

Han forklarer, at man i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger i EU stiller sig selv spørgsmålet, hvor pengene til øgede forsvarsudgifter skal komme fra, ligesom der tydeligvis er behov for mere innovation og forskning i relation til ikke mindst konkurrencedagsordenen i forhold til Kina. EU-budgettet er den skabelon, der bliver lagt ned over de enkelte politikker, og pengene til landbrugsstøtten er således vedtaget i det syvårige budget. Selv om især stærkt forgældede lande i Sydeuropa uden tvivl kunne tænke sig et større EU-budget, bliver der snarere tale om en omfordeling af penge, man allerede har. Det kan ikke undgå at resultere i omstrukturering, mener den Bruxelles-baserede danske journalist:

- Det skulle derfor undre mig, hvis det ikke allerede i næste omgang går ud over landbrugsbudgettet. Trenden er jo også allerede, at CAP’en bliver mindre og mindre for hver gang, og nu forhandler EU et nyt langsigtet budget på plads, fortæller Jacob Langvad.