Erfaren rådgiver efterlyser fælles europæiske regler for pesticider og gødning
Mere intensiv dyrkning af den danske landbrugsjord vil ikke resultere i skader på miljøet, mener Vagn Lundsteen fra AgroPro Danmark.

- Jeg har lige været sammen med både britiske og svenske planteavlsrådgivere, og man lærer virkelig noget om, hvor lempelige vilkår deres landmænd arbejder under. Det er en ret interessant sammenligning med især svenskerne, fordi vi jo udleder til de samme farvande. Derfor ville det også være relevant med ens regler, siger Vagn Lundsteen, her midt i havremarkerne på Nordvestsjælland. Fotos: Christian Ingemann
Det er en misforståelse, at de skrappe miljøregler her til lands er en fordel for miljøet. Tværtimod kunne en fælles europæisk godkendelsesprocedure for såvel gødning som pesticider – der utvivlsomt ville give de danske landmænd større spillerum end i dag – føre til et bedre dansk miljø både til lands og til vands.
Sådan lyder det fra den erfarne planteavlsrådgiver og direktør for AgroPro Danmark, Vagn Lundsteen.
- Det vil være en kæmpe fordel at samkøre reglerne på EU-niveau. Ikke mindst for miljøet. Hvis danske landmænd eksempelvis fik gødningsnormer som i vores nabolande, kunne vi producere måske 20 procent mere per hektar. Hvis vi brugte de mest effektive pesticider, behøvede vi heller ikke at sprøjte så meget – det er i alles interesse at få godkendt flere nye planteværnsmidler, så belastningen mindskes. En mere intensiv produktion uden al den begrænsning på gødning og pesticider ville alt i alt betyde, at der ikke var brug for et lige så stort landbrugsareal i Danmark, og vi ville kunne udtage endnu mere jord til natur, så udvaskningen reduceres, siger han.
- Man taler så meget om at ville forbedre Europas konkurrenceevne i forhold til især Kina og USA i form af færre regler og begrænsninger, og at det på mange måder skal gøres nemmere at producere. Men hvis der er noget, der bremser os, er det de utallige regler, vi er underlagt – ikke mindst her i Danmark. Det ville være en stor hjælp, hvis Det Europæiske Miljøagentur ville presse på for en samkøring af nationale lovgivninger, tilføjer rådgiveren.
Rødder på landet
Det er bestemt ikke nogen novice, der udtaler sig denne tirsdag formiddag midt på den solbeskinnede havremark et par stenkast fra Holbæk Fjord.

Vagn Lundsteen har prøvet meget i tilværelsen, alt sammen med tilknytning til fødevarebranchen. Han nyder at være tilbage som planteavlsrådgiver.
Vagn Thygesen Lundsteen – det er hans fulde navn – blev født på en gård i Stenløse i 1957. Og hans familiebaggrund beviser til fulde, at der findes både succeser og fiaskoer for selvstændige på landet:
Hans forældre Agnete og Poul Lundsteen kunne bryste sig af optur i mange år med opkøb af flere gårde plus en hel del jord i det sjællandske – samt som eneleverandør af gulerødder til det daværende FDB – men i 1980 gik det galt, da kraftig inflation og høje renter kombineret med en alt for ekspansiv investeringsprofil medførte, at hr. og fru Lundsteen gik i betalingsstandsning. Moderen forsøgte forgæves at købe familiens bolig tilbage, det blev i stedet Enggaarden ved Fårevejle, der endte som forældrenes næste hjem.
- Dén bedrift både ejer og dyrker min bror i dag, fortæller Vagn Lundsteen.
To forvalterjob og gode innovationsevner
Selv har han gået på landbrugsskole på Kærehave og haft elevpladser på Ll. Svenstrup Gods ved Ringsted samt på Ringholm ved Nykøbing Sjælland, ligesom han ligeledes arbejdede i såvel New Zealand som Canada samt for forældrene hjemme på Aspagaarden. Agrarøkonomuddannelsen tog han på Næsgaard Agerbrugsskole.
Forvalter har Vagn Lundsteen været på Alstedgaard, sukkerroedyrkernes forsøgsgård, og på Kongstedlund Gods i det nordjyske. Livsledsagersken Vibeke fulgte med til det østhimmerlandske, hvor det blev til tre virkelig gode år.
Vagn Lundsteen tilbragte efterfølgende næsten 14 år som planteavlsansvarlig hos HC-Venslev hjemme på Sjælland. Hvor han blandt andet var med til at påbegynde import af flydende gødning samt udviklede den senere meget anvendte ukrudtsløsning i vintersæd, Stomp+IPU. I 1999 besluttede han at sige op og blive den på det tidspunkt eneste private planteavlsrådgiver på Sjælland.
Mest kendt i den bredere offentlighed er den sjællandske landbrugsforkæmper dog nok for at have været med til at stifte og i foreningens første fire år agere direktør for Bæredygtigt Landbrug. Han kalder selv dannelsen af interesseorganisationen for en af de vigtigste beslutninger i dansk landbrugs historie, fordi ingen andre turde tage opgøret med det, han kalder den ufaglige regulering.
11 år med eget rådgivningsfirma
I 2014 grundlagde han AgroPro Danmark, så han efter nogle hæsblæsende år i kamp for bedre rammevilkår igen kunne komme tættere på jorden. Firmaet er vokset støt og består i dag af syv planteavlsrådgivere, som spredt ud over det ganske land rådgiver på i alt 125.000 hektar. AgroPro Danmark har adresse hjemme i privaten på Fjorddraget i det vestlige Holbæk, hvor Vagn og Vibeke – som har de for længst voksne døtre Maria, Julia og Ida – har boet de seneste fem år. Inden da havde familien først en gård og siden et nedlagt landsted.
Erfaringen både med lobbyarbejde på de bonede gulve og ikke mindst arbejdet i marken har gjort Vagn Lundsteen overbevist om, at meget kunne og ville være bedre i dansk fødevareproduktion, hvis bare reguleringen var som i de øvrige 26 EU-lande. Problemet er og forbliver særregulering, mener planteavlskonsulenten – som kan underholde i timevis om for eksempel forskellige fortolkninger af nitratdirektivet, forskellen på økonomisk optimum og ligevægtsprincippet, pesticiders betydning for især kartoffelavlere samt visse sprøjtemidlers dokumenterede miljøvenlighed og evne til at være resistensbrydere.
Proportioner mangler i den offentlige debat
Den aktuelle PFAS-debat har han – naturligvis – også en mening om:
- Det er grotesk at høre, at Miljøstyrelsen vil bandlyse forskellige aktivstoffer med baggrund i PFAS-indholdet, når alle ved, at et forbud er i strid med EU-reglerne. Nu læser jeg så også, at der er fundet PFAS i økologiske æg – fordi det spreder sig fra atmosfæren til hønsegården. Jamen, så er det jo håbløst at løse problemet ved at forbyde aktivstoffer i pesticider. Og jeg har da også lige fået bekræftet af tre forskere på Folkemødet, at PFAS-problemet er meget lidt landbrugsrelateret, siger Vagn Lundsteen.
- Det, man burde gøre, var at kontakte de store, globale kemiproducenter og fra EU’s side kræve en reduktion af PFAS-indholdet i pesticiderne. Et forbud mod eksisterende produkter derimod går jo kun ud over landmændene. Og så burde man samtidig – ikke mindst herhjemme – udarbejde en PFAS-handlingsplan i forhold til spildevand og rensningsanlæg. Man fandt jo hurtigt ud af at droppe det farlige brandslukningsskum, så det er vel ikke så svært at tage affære. Men det bør kun være på europæisk niveau, at pesticider forbydes, og i øvrigt er det et brud på EU’s proportionalitetsprincip at forbyde disse pesticider, understreger han.

Holbæk Fjord kan skimtes på den anden side af det landbrugsareal, der grænser op til villakvarteret i det vestlige Holbæk.
Vagn Lundsteen savner forståelse fra lovgivere og meningsdannere for, at der er forskel på livstidskemikalier og nedbrydelige produkter med PFAS-indhold. Viden er magt, og uvidenhed er afmagt, som han flere gange fastslår under interviewet. Hvorefter han gerne tilføjer, at også landbrugets egne organisationer skal blive bedre til at sætte sig ind i tingene, ellers taber de hver eneste kamp.
Han længes efter proportioner i den offentlige debat om PFAS, og det gælder i øvrigt også på kvælstofområdet, hvor landbruget ustandseligt udråbes som synderen i eksempelvis iltsvinds-diskussionen:
- Som Albert Einstein sagde, så er det lig med sindssyge at gøre det samme igen og igen og hver gang tro, at man opnår et anderledes resultat. Dét citat er svært at glemme, når man løbende hører om nye kvælstofreduktionskrav, som han formulerer det.
Når landmændene lytter
Han har sine meningers mod, Vagn Lundsteen, og det kommer med en pris:
- Jeg anses nok af mange for at være en persona non grata og enfant terrible på grund af mine slag for nytænkning i faget og for at komme overimplementeringen herhjemme til livs. Det trækker nogle veksler på mine omgivelser – for eksempel har jeg fornemmelsen af, at kontrollanter jagter mine kunder, og derfor har jeg taget den konsekvens, at jeg ikke længere står som ansvarlig for EU-ansøgninger, gødningsregnskaber og så videre. Jeg helliger mig den gammeldags del af jobbet som planteavlsrådgiver, og det er et fantastisk berigende arbejde. Det er sådan en dejlig følelse, når en landmand høster mere, fordi han lytter til mig, siger en storsmilende Vagn Lundsteen.