Kontinentets bølge af hed sommerluft gav os juni-dage med tropiske temperaturer. Mange ville sikkert ønske, at denne type sommer aldrig sluttede, men naturen fortæller os lige så stille, at den snart går på hæld.

Et af de tydelige tegn er de trækkende fugle, der allerede har overstået årets yngelpleje – og snart er på vej sydover.

På stranden vimser en fin lille kortnæbbet vadefugl med klare farver omkring. Det er den store præstekrave.

Kendetegnene er kort orange næb med sort spids, hvid pandeplet og den karakteristiske krave. I flugten kan den kendes fra den lille præstekrave på et tydeligt hvidt vingebånd.

Vingefanget er mellem 48 og 57 centimeter, og fuglen måler cirka 19 centimeter fra haletip til næbspids. Den vejer op til 75 gram og får mellem et og tre kuld med omkring fire unger.

Den store præstekrave bruger ikke meget tid på at bygge rede. En lille fordybning i sand eller sten er alt, hvad der skal til.

Den primitive rede er dog ret dårligt beskyttet mod rovdyr, så forældrefuglene opfører dramatiske skuespil og spiller sårede, hvis man kommer for tæt på deres rede. På den måde lokkes rovdyr og nysgerrige mennesker væk fra reden.

Stor præstekrave er den mest almindelige og den største af vores tre præstekravearter. De andre arter er lille præstekrave, der ofte ses ved grus- og lergrave, og den sjældne hvidbrystet præstekrave, der næsten kun ses på øerne ved Jyllands vestkyst.

Præstekraver tilhører artsgruppen brokfuglene, der alle har store øjne og ret kort næb. De store øjne gør, at fuglen også har mulighed for at finde dens føde, der primært består af orme og insekter, i de lyse sommernætter. Dér er konkurrencen om føde ikke så stor som i de travle dagtimer.

Man kan finde de store præstekraver ved vores kyster og ved søer og åer inde i landet.

Natur