Permanent ekstensivering laves om: Disse tal er årsagen

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Der var masser af opmærksomhed om ordningen, der giver støtte til permanent ekstensivering, da den blev lanceret i 2024. Der var masser af kritik. Men der var også masser af ansøgere. 

Sådan så det ikke ud, da ordningen igen kunne søges i år. Og det får konsekvenser for ordningen. Det viser det udkast for ordningen, der i øjeblikket er i høring. 

I 2026 søgte blot omkring 140 ansøgere om permanent ekstensivering af i alt cirka 820 hektar. Det svarer til et samlet ansøgt beløb på omkring 45 millioner kroner.

Det er et kraftigt fald sammenlignet med 2024, hvor 1.408 lodsejere søgte om støtte til 12.581 hektar. Antallet af ansøgere er dermed faldet med omkring 90 procent, mens det ansøgte areal er reduceret med mere end 90 procent.

Samtidig var der i 2026 afsat 150 millioner kroner til ordningen. En stor del af puljen blev dermed ikke efterspurgt.

En væsentlig forklaring er, at ordningen i 2026 blev målrettet bestemte arealer. Der kunne blandt andet søges til kulstofrige landbrugsarealer og arealer i oplande med et stort kvælstofindsatsbehov. Det begrænsede den gruppe af landmænd, der kunne benytte ordningen.

Nu forsøger Landbrugsstyrelsen at gøre ordningen mere attraktiv.

Fra 2027 bliver det igen muligt at søge permanent ekstensivering på alle landbrugsarealer. Det udvider målgruppen betydeligt.

Samtidig bliver der åbnet for, at også arealer, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, kan komme i betragtning, hvis de ligger i et område med potentiale for et vådområdeprojekt.

Hvis der kommer flere ansøgninger, end der er penge til, vil der fortsat være en prioritering. Arealer i kystvandoplande med et kvælstofindsatsbehov og kulstofrige arealer vil blive prioriteret højest.

Også den økonomiske ramme vokser. I 2027 er der afsat 439 millioner kroner til permanent ekstensivering mod 150 millioner kroner i 2026.

Tilskuddet afhænger af arealtypen. For eksempel gives der op til 82.500 kroner pr. hektar for omdriftsjord på kulstofrige arealer eller arealer med vådområdepotentiale.

Med en bredere adgang til ordningen og en næsten tredobling af puljen er håbet, at flere landmænd igen vil være interesserede i at tage jord permanent ud af produktion.

De endelige regler for 2027 er endnu ikke fastlagt, da høringsfasen satdig er i gang. Den afsluttes 16. november.