Virksomheders økonomi er også på spil i landbrugsaftale

Når en ny EU-reform på landbrugsområdet er på trapperne, så er det ikke kun gårdejernes økonomi, der er på spil. Også industrivirksomheder må følge spændte med.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

Når en ny EU-reform på landbrugsområdet er på trapperne, så er det ikke kun gårdejernes økonomi, der er på spil. Også industrivirksomheder må følge spændte med.

Det er ikke kun landmænd, der går og venter på, hvordan regler og økonomi for deres virksomhed ser ud. Frem mod færdiggørelsen af den nye reform af EU's landbrugspolitik kan også en lange række følgeerhverv følge med for at se, hvilke nye regler, tilskud eller støttemuligheder, der muligvis kan ændre noget i lige præcis deres branche.

En af dem, der følger med, er Søren Østergaard. Han er direktør for A-Consult, der blandt andet anlægger gylletanke til landbrug. Og det er bestemt ikke nyt for ham at gå og vente på, hvordan et sæt nye regler måske skal ændre forretningsvilkårene i den branche, hvor han skal tjene sine penge.

- Vi har efterhånden været vant til i 25 år, at nye krav og nye ordninger, landmændene kan søge penge til, er en faktor for os, og vi ved, at det kan ændre vores forretning på og ondt, fortæller han.

Præger efterspørgsel

For virksomheder som A-Consult har man dermed for længst opdaget, at det ikke kun er konjunkturer og kundernes efterspørgsel, der definerer forretningen. Det er i høj grad også de politiske forhandlinger. Uanset om de foregår på Christiansborg eller i Bruxelles.

- For os er det en blanding af konjunkturer og situationen omkring miljøkrav. En ny reform kan give en masse nye ordre, men i tiden op til, kan det også give en masse stilstand, fortæller direktør Søren Østergaard.

Når der sker politiske ændringer, betyder det nemlig, at en masse penge skubbes rundt i alle de brancher, der beskæftiger sig med landbruget. En reform i samme størrelsesorden som den kommende af EU's landbrugspolitik kan altså være enten gave eller en ekstra udfordring.

- Selvom det ofte er vigtige beslutninger, er vi tit nødt til at vente og se på den endelige beslutning. Undervejs i forhandlinger kan det gå til forskellige sider, og det kan være svært at navigere efter, fortæller Søren Østergaard.

- Vi bruger heller ikke energi på at gå ind og lave lobbyarbejde. Men vi følger da med, så vi ved, hvad det kan ende med, siger direktøren.

Puljer styrer marked

Inden for A-Consults branche har det blandt andet været krav til, hvordan og hvornår gylletanke skulle være overdækkede, der har haft afgørende betydning for salget i virksomheden.

 Men der er en lang række andre virksomheder, der kigger spændt med, når der politisk sættes penge af eller stilles nye krav til landbruget.

Eksempelvis er der de seneste år sket en stor stigning i implementering af satellitudstyr til at styre gødskning af de danske marker, hvilket blandet er blevet hjulpet på vej af puljer for investeringstilskud, helt eller delvist finansieret af EU's landdistriktsfond. De fonde kan ende med at blive større i den kommende reform.

Giver også stilstand

Men at agere i en branche, hvor politiske aftaler og beslutninger udgør en vigtig faktor for omsætningen, er ikke kun positivt. For mens en pose penge til investeringer giver optur, når den er fremlagt, så kommer den ofte på bagkant af en lille nedgang, der opstår, når det trækker op til nye regler.

- Markedet går tit i stå, når alle ved, at der kommer et eller andet. Hvis man ved, at der kommer et nyt miljøkrav, så er det jo dumt at købe en ny tank før man ved, om den lever op til de nye krav. Derfor kan der godt være lidt dødvande.

- Det betyder, at der måske kommer lidt flere op- og nedture, når de politiske bestemmelser fylder så meget, som det gør hos os. Og det skal man lære at navigere i, for det kan godt være svært at skulle op- og nedskalere efter de politiske aftaler. Så det kræver, at man er god til at flytte sine kræfter andre steder hen, hvis et marked venter på en stor regelændring, fortæller Søren Østergård.

I dag producerer virksomheden også tanke til biogasanlæg og har dermed spredt sine produkter ud, så de ikke er lige så afhængige af et enkelt område.

Hurtig forhandling gavner

For Søren Østergaard som virksomhedsejer betyder det faktisk ikke så meget, at branchen bliver hørt. På grund af de dyk, der kommer, når der bliver lagt op til regelændringer, foretrækker direktøren bare, at ændringer bliver gennemført så hurtigt og gnidningsfrit som muligt.

- Isoleret set ville det for os være bedst, hvis man bare meldte ting ud, uden at man forberedte eller diskuterede i offentlighed. At udmeldingen kom fra den ene dag til den anden.

Det siger Søren Østergaard, om end han godt er klar over, at den ide er uholdbar, når man ser den fra andre sider.

- Sådan fungerer politik jo ikke. Der er nødt til at være høringer og forhandlinger, der går til på rigtig vis. Men det er bare for at sige, at for os kan diskussionerne og de usikkerheder, der følger med, godt være skadelige for os, fordi det er med til at give større udsving i vores efterspørgsel.

Ikke afhængige

Forud for den kommende reform sidder man dog ikke denne gang på kanten af stolen hos A-Consult

Det skyldes blandt andet, at EU-reglerne ifølge Søren Østergaard ikke på det seneste har skabt så maget ny efterspørgsel. De senere år har danske regler været på forkant med mange nye miljøkrav, som er relevante for gylletank-industrien, og derfor har EU-regler ikke på samme måde betydet, at A-Consult skulle tænke helt nyt.

- Vi har ofte allerede leveret nogle af de ting til vores danske kunder. Men det kan så give os en fordel, at vi har opereret på et marked, der har været foran. Når det skal udbredes til resten af Europa, så står vi i en god situation, fortæller han

Derfor står virksomheden da heller ikke og tripper lige så meget som man før har gjort, selvom landbruget står lige foran en ny reform, der formentlig kommer til at revidere en lang række krav og regler. Også selvom reformen ender med at bliver forsinket med to år.

- Vi kommer selvfølgelig til at følge med i, hvilke betydninger, det kommer til at have for os. Men vi står ikke med den her reform i en situation, hvor vores kunder er stoppet op. Så reformen kommer muligvis til at have betydning for vores efterspørgsel, når den kommer, og når der bliver lavet nogle tilskudsordninger ud fra den, men den er ikke altafgørende lige nu for os.

Reformen forventes færdigforhandlet i løbet af foråret 2020 og skal efter den nuværende plan træde i kraft fra 1. januar 2023.

A-Consult

Virksomheden blev stiftet i 1986 og producerer tanksystemer. Virksomheden startede med at producere til tanke til landbrugssektoren, men har bredt produktionen ud.

Der produceres i dag blandt andet tanke til landbrug, vandbehandlingsektoreren, fiskeopdræt og til biogasanlæg. 

Virkosomheden har i dag datterselskaber i Tyskland og Storbritanien og eksporter desuden også til Polen og Frankrig. 

Status på reformen

Efter flere års forhandlinger er den kommende EU-landbrugsreform ved at blive færdiggjort i de afgørende forhandlinger.

I efteråret kom både Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd frem til deres bud på en reform. 

Her i foråret foregår så de såkaldte triologforhandlinger, hvor de to instanser sammen med Europa-Kommisionen skal komme frem til en endelig reform.

Triologforhandlingerne er lukkede, og det vides ikke, hvornår de kan forventes afsluttet, men det vil formentlig ske i løbet af foråret.

 

Læs også

Nu skal grønne ordninger aftales herhjemme
Dalum Landbrugsskole søger blåstempling fra UNESCO
Ingen fremtid uden bæredygtighed
Gods prøver sig frem med proteinholdige planter – det kan give mere EU-støtte
Danmarks første fuldskalafabrik for insektmel er på vej
Økologisk produktion kan være nok til at leve op til nye grønne EU-krav