Rystet over tilvalg af modeller og fravalg af faglighed i den nye kvælstofaftale
- Hvordan vil myndighederne forholde sig, hvis fysiske målinger på et tidspunkt tilsidesætter modeller? Det kan på sigt udløse giganterstatninger for staten, lyder vurderingen fra Claus Neergaard, formand for Landøkonomisk Selskab.
- Tænk, hvis de i øvrigt EU-krævede målinger på et tidspunkt viser, at en bedrift er lukket og tømt for egenkapital på et helt forkert grundlag, siger Claus Neergaard om det modelbaserede grundlag for en ny kvælstofregulering. Arkivfotos: Bøje Østerlund
Forligskredsen bag Grøn Trepart har som bekendt landet en ny, politisk aftale i denne uge, der retter sig mod den fremtidige kvælstofregulering. Aftalen ifølge aftaleparterne på Christiansborg til formål at reducere landbrugets udledning af kvælstof for at forbedre havmiljøet og naturen i Danmark.
Aftalen indeholder blandet andet indførelsen af en ny kvælstofreguleringsmodel, der træder i kraft fra 2027. Aftalen omhandler også en model for kvotetildeling og kompensation samt ændringer i markregulering og håndtering af braklægningskrav.
Og ifølge Claus Neergaard, formand for Landøkonomisk Selskab, bliver de gode hensigter – en mere målrettet og klog kvælstoftildeling og afskaffelse af 4 procent-brak – overskygget af, hvad han betegner som »den brutale implementering af regulering på baggrund af svagt fagligt grundlag og udbredt anvendelse af modeller«.
- Det har ellers ikke skortet på faglige opfordringer til at undersøge det agrologiske grundlag. Tilmed anvendes retention i procent i stedet for det mere retvisende »udledning i kg N pr. hektar«, siger den sjællandske planteavler, der ejer og driver Gunderslevholm Gods mellem Næstved og Ringsted.
Flere vårafgrøder strider mod faglig viden
Et af de faglige kritikpunkter, som Claus Neergaard retter mod aftalen, er også, at vårafgrøder ifølge modellerne vil fortrænge vinterafgrøder.
Han vurderer, at det er i strid med kendt faglig viden, og peger på, at den forkerte konklusion blandt andet skyldes ukritisk brug af sugecelleforsøg i forskerkredse.
- Men allerværst er der den forvaltningsmæssige og retssikkerhedsmæssige udfordring i, at modeller fylder så meget. NUAR-rapporten angiver selv en meget lav udsagnskraft, og det er meget betænkeligt med dens rækkevidde.
Staten risikerer giganterstatninger
Og så er der hele EU-aspektet. EU’s vandrammedirektiv kræver nemlig, at medlemslandene udfører udførlige og systematiske målinger af sit vandmiljø som baggrund for den regulering, der skal give »god økologisk tilstand« i vandmiljøet, hvilket i sidste ende er målet med den kommende kvælstofregulering i Danmark.
- Tænk, hvis de i øvrigt EU-krævede målinger på et tidspunkt viser, at en bedrift er lukket og tømt for egenkapital på et helt forkert grundlag.
- Regering og Folketing kærer sig meget om fejl-forvaltning af f.eks. grønlandske piger, Sprogø-piger og Godhavn-drenge. Men hvordan vil myndighederne forholde sig, hvis fysiske målinger på et tidspunkt tilsidesætter modeller? Det kan på sigt udløse giganterstatninger for staten, siger Claus Neergaard.
Behov for timeout
Aftalen om kvælstofregulering er dog foreløbig politisk, pointerer den sjællandske planteavler.
- Men når love og bekendtgørelser skal formuleres, er det meget vigtigt af retssikkerhedsmæssige grunde, at det er nemt, billigt og u-bureaukratisk at udfordre modellerne. Dette kan ske ved N-min-analyser, balancebetragtninger, satellitmålinger og drænvandsmålinger, nævner han, og afrunder:
- Jeg kan kun endnu engang opfordre til en »timeout« i indførelsen af ny kvælstof-reguleringsmodel, indtil et betryggende fagligt grundlag er tilvejebragt.
Kvælstofaftalen er indgået som led i den grønne trepart og har bred opbakning fra regeringen, SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative.
