SF vil bruge landbrugsstøtte til at stoppe dyrkning af lavbundsjord

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

Kulstofrige lavbundsjorder kommer til at fylde en stor del af de landbrugspolitiske diskussioner i det kommende år, hvor regeringen med Rasmus Prehn i spidsen for alvor forsøger at få landet politiske aftaler, der skal sætte gang i en klimavenlig omstilling af det danske landbrug.

Lavbundsjordene er hos mange blevet karakteriseret som nogle af de lavest hængende frugter, når det kommer til at nedbringe landbrugets CO2-udledning. Det drejer sig om syv procent af den dyrkede jord i Danmark, der til gengæld står for over halvdelen af jorddyrkningens udledninger.

Både Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening er da også enige om, at der kan tages mange af de kulstofholdige jorder ud af drift, uden at det kommer til at koste for dyrt for samfundet. De har begge foreslået en national finansiering, hvor staten sørger for at få opkøbt de lavbundsjorder, der har potentiale til at give en stor klimagevinst.

Men hos SF arbejder man med en anden mulig løsning. Nemlig at bringe EU's landbrugsstøtte i spil. Det fortalte formand Pia Olsen Dyhr til DR, da regeringen 3. februar skød diskussionen om landbrugets grønne omstilling i gang med en digital konference.

- Der er to modeller. Det ene er at tage ud og opkøbe jorden. Hvis landmanden så gerne vil beholde sin jord, kan vi bruge EU-midler, så de kan få penge for at lade dem ligge og være klimavenlige, lød det fra formanden.

Flere muligheder

Og partiets landbrugsordfører uddyber, at det er forventningen om, at den kommende reform af EUs landbrugspolitik giver nogle nye muligheder for at give den direkte støtte til andre ting end jorddyrkning.

- Alt i reformen tyder på, at der bliver mulighed for, at vi kan give landbrugsstøtte til områder, der bare ligger udyrket hen. Hvis de muligheder kommer, så skal vi naturligvis bruge dem. For jeg tror ikke, vi når i mål ved kun at købe områder op, siger landbrugsordfører Rasmus Nordqvist (SF).

Det har ikke hidtil været muligt at lade den direkte støtte fortsætte til et landbrugsareal, selvom området er taget ud af dyrkning. Men det kan måske ske med den kommende reformering af EU's landbrugspolitik.

Mulighed er på vippen

I den kommende reform ser det blandt andet ud til, at den såkaldte bruttoarealmodel bliver vedtaget, og den giver mulighed for, at landmændene kan tage områder ud af produktion uden at blive trukket tilsvarende i landbrugsstøtte. Dermed kan landmændene altså få støtte for hele deres areal og ikke kun for det, der kommer under plov.

De specifikke detaljer afhænger foreløbig af de endnu uafsluttede forhandlinger om EU-landbrugsreformen, og det er derfor uvist, om det kommer til at kunne gælde for lavbundsjord.

Det blev der sået tvivl om efter seneste afstemning i Europa-Parlamentet, hvor der endte med at være flertal for en formulering af reglerne, der forudsatte en effektiv dyrkning af lavbundsområder for at få støtte.

Det bekymrede således parlamentsmedlemmerne Marianne Vind (S) og Asger Christensen (V) efter afstemningen i oktober.

- Det er klart, at man ikke skal have landbrugsstøtte, hvis staten køber din jord. Men det vil være godt, hvis landmændene har mulighed for at sige, at de ikke vil dyrke dele af deres jord på de her arealer, uden at de mister støtte. Og jeg tror simpelthen ikke på, at staten får købt alle de jorder. Derfor er det godt med noget til at supplere, sagde Asger Christensen (V).

Dårlig jord skal ud

Siden har reformen været til lukkede, afsluttende forhandling, og det vides derfor ikke, hvordan det ender med muligheden for at støtte ubenyttet jord med høj kulstofudledning.

- Det kræver selvfølgelig, at det bliver muligt efter reformen. Men det er bare vigtigt for os at sige, at vi gerne vil bruge alle muligheder, og at det ikke kun skal begrænse sig til opkøb, siger Rasmus Nordqvist.

Han tør ikke tør udtale sig om potentialet i forslaget, når det kommer til antal hektar.

- Men vi ved, at der findes jorder, der ikke er ret gode, og som primært bliver dyrket, fordi de giver støtte. Og det giver jo ikke mening, at EU-støtten skal have den virkning, lyder det fra ordføreren.

Venstre prioriterer opkøb

Venstres landbrugsordfører i Folketinget, Erling Bonnesen vil gerne fortsat fokusere på, at udtagningen af jorder først og fremmest skal ske ved hjælp af opkøb eller bytning af jorde.

- Det er ikke en god idé at bruge landdistriktsmidlerne fra EU til udtagningen. Der er brug for, at der bliver lagt penge til side til det på finansloven.

Men han medgiver, at det kan give nogle små skridt fremad, hvis det bliver muligt at tage stoppe dyrkning af jord uden af miste sin direkte landbrugsstøtte.

- Hvis bruttoarealmodellen også kan fungere i lavbundsområder, så vil det være en god idé til nogle små områder, siger Erling Bonnesen (V).

Hvor mange af lavbundsjorderne, der rent faktisk er potentiale for at tage ud af dyrkning, er der lidt uenighed om.

Uvished om areal

Regeringens klimaråd udgav i efteråret en rapport, hvor budskabet var, at 170.000 hektar har potentiale for at blive vådlagt. Regeringen sigter kun mod 50.000 hektar. Landbrug & Fødevarer står sammen med Danmarks Naturfredningsforening med et bud på omkring 100.000 hektar. Heraf er der på nuværende tidspunkt finansieret en udtagning af 15.000 hektar frem mod 2030.

Jørgen E. Olesen, der er forsker på Aarhus Universitet, indskærpede da også på en konference den 3. februar, at der er tvivl om, hvor let det bliver at få taget mange af de kulstofrige jorder taget ud af produktion og få dem vådlagt.

- Der findes 38.000 hektar, der er større områder, der forholdsvist nemt kan tages ud af drift. Så er der yderligere 40.000 hektar, der ikke hænger sammen i så store områder. Men at finde 100.000 hektar, det kan blive meget svært, sagde han under sit oplæg.