Carbon farming:: - Behov for mere forskning

Carbon farming er en god idé, men ikke noget quick fix, siger medlem af Europa-Parlamentet, Marianne Vind.

- Der er en masse ubekendte faktorer, når man arbejder med det her. Men det er en god idé.

Sådan siger det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg, Marianne Vind, om Europa-Kommissionens, »Meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb«.

Det er et forslag til kommende lovgivning i EU om at begrænse kulstofudslip til atmosfæren for at bekæmpe drivhuseffekten ved hjælp af blandt andet carbon farming. Forslaget går på både driftsmetoder og på teknologier på bedrifterne samt også på indsatser i industrien. Kommissionen vil have udfærdiget krav til måling, overvågning og verifikation af indsatsen med henblik på at etablere en certificeringsordning, som kan være grundlag for handel med klimakvoter.

Forslaget er noget af et slagnummer for ikke bare kommissionen, men også for EU’s franske formandskab, som på forhånd har stor fidus til effekten for klimaet. Det betvivler flere forskere.

Afgiftsnedsættelse bedre end kvotehandel

Marianne Vind mener umiddelbart, at det kan være bedre at belønne landmænds tiltag med carbon farming ved at reducere den CO2-afgift, som der er lagt op til at komme, også for landbrugets vedkommende, end ved at gøre certificeringsordningen til grundlag for kvotehandel.

- Min bekymring er, hvordan vi får lavet et nyt certificeringssystem for handel med CO2-kreditter, når nu vi ved, hvor svært det er at lave sådan nogle nye systemer. Jeg kan bedre se for mig, at man i stedet sagde, at det kunne bruges til, at man ikke skal betale så meget i CO2-afgift, hvis man stopper med at pløje.

Der skal vel så stadig være en dokumenteret effekt af, at det formindsker CO2-udledningen, for at landmanden belønnes?

- Jamen, det håber jeg da, at der er nogle forskere, som er i gang med at undersøge. Vi har altid brug for forskningsresultater for sådan nogle nye ting. Men der er jo også allerede en dokumenteret effekt for klimaet af, at der bruges mindre dieselolie på markerne, når man ikke pløjer. Får man så mindre udbytte på markerne, så går det jo så lige op, fordi der så skal dyrkes nogle flere marker et andet sted for at opnå det samme udbytte. Men jeg kender selv landmænd, som for længe siden droppede at pløje deres marker. Og de får ikke ringere udbytte. Det skal vi så have dokumenteret af nogle forskningsresultater, siger Marianne Vind.

Professor Jørgen E. Olesen og flere andre forskere mener, at reduceret jordbehandling ikke nævneværdigt forhindrer CO2 i at fordufte op i atmosfæren og øge klimabelastningen. Og hvad så?

- Der er derfor, at vi er nødt til at have nogle forskningsresultater om det. Langt hen ad vejen gætter vi kun lige nu. Det lyder jo meget logisk, at man kan binde CO2 i jorden, men at det frigives, når man roder op det. Hvis der er en sammenhæng, så giver kommissionens forslag jo god mening. Men man sætter jo ikke så store ting i søen, førend man ved, om det er validt - at det virker.

Jørgen E. Olesen siger også, at der findes dokumentation for, at det ikke er så virksomt, hvad de fleste dyrkningsmetoder angår?

- Problemet er, at man laver forsøgene hen over en kort periode. Men det her er ikke et quickfix. Der er andre, mere lavthængende frugter. Det her vil tage lang tid, ligesom det går i almindelighed, når man skal ændre på afgifter. Kommissionens forslag er helt sikkert ikke en lavthængende frugt. Men alle bække små…

Hvad er stemningen herfor i din gruppe i parlamentet?

- Vi har ikke diskuteret det i detaljer, så jeg kan kun gætte på, hvad holdningen vil være. Hvis vi skal dyrke mange flere marker for at få det samme udbytte, så vil vi jo ikke få den tilsigtede klimagevinst. Sådan er der mange reelle spørgsmål, som vil blive rejst til det her i parlamentet.

Marianne Vind siger, at det vil blive indviklet, også at få lavet et kontrolsystem for, om landmændene rent faktisk har taget driftsmetoder i brug til at imødegå klimaproblemerne.

- Det bliver ikke nemt at lave kontrol på, konstaterer hun.

Marianne Vind siger også, at det er fra lande som Danmark, hvor landbrugets udvikling med at begrænse klimaproblemet er meget udviklet, at svarene skal komme på, hvordan landbruget kan bidrage mere.

- Klimaløsningerne vil blive udviklet de lande, som er langt fremme med landbrugsteknologi. Det er jeg ikke i tvivl om.

Hvad kan tidshorisonten være, for at det her kan gennemføres?

- Der er vi langt henne i fremtiden. Det er ikke noget, som sker i løbet af de næste par år. Jeg er ikke sikker på, at vi når det inden for denne valgperiode for parlamentet, som udløber om to år. Når vi taler om landbrug, så er sådan noget en kæmpe, kæmpe ting. Derfor tager tingene altid lang tid.

EU’s landbrugskommissær siger så, at hele manøvren med carbon farming bør understøttes med midler fra CAP’en. Hvad er din holdning til det?

- Det kunne man sagtens gøre. Det er vedtaget med CAP-reformen, at en tredjedel af pengene skal gå til grønne formål. Så carbon farming er jo spot on.

Den europæiske landbrugsorganisation Copa Cogeca er imod at bruge CAP-midler, måske fordi de frygter, at der så bliver taget midler fra den direkte landbrugsstøtte?

- Men der er jo stadig væk sat puljer af i CAP’en til de grønne formål. Og jeg kunne godt forestille mig, at der blev sat penge af fra Horizon-forskningsprogrammet (EU-forskningsmidler, som ikke hører under CAP-støttemidlerne, red.). Så der er sat penge af til sådan noget på forhånd, inden de direkte betalinger fordeles.

Så det behøver ikke at være CAP-midlerne, at pengene til sådan en ordning for carbon farming tages fra. Det kunne også være fra Horizon-midlerne?

- Det kunne det godt. Men også fra den del af CAP-midlerne, som ikke er direkte betalinger.

Har du drøftet det med dit partis folketingsmedlemmer?

- Kun meget løseligt. Men vi mener, at det her ser interessant ud. Der kunne godt virkeligt ligge noget i det. Vi er meget nysgerrige på, hvad der kan være i det.

Europa-Kommission har fremsat forslaget i offentlig høring frem til den 2. maj. Kommissionen vil offentliggøre svarene og tage dem »i betragtning i forbindelse med den videre udvikling og finjustering« af sit initiativ, skriver kommissionen på sit website. Et konkret forslag til en certificeringsordning er bebudet til engang i næste halvår af 2020.

Læs også