EU har i den fælles landbrugspolitik sat store midler af til etablering af ny skov, og der er pæn søgning af tilskuddet. Skove kan nemlig være svar på mange af tidens store udfordringer.
Mange har efterhånden fået øjnene op for tilskudsordningen til privat skovrejsning. I ordningen for 2024 er der i denne del af den europæiske landbrugspolitik, CAP, sat 90 millioner kroner af til ny skov.
EU og Danmark prioriterer skovrejsning for at fremme den grønne dagsordning, og tilskudsordningen blev da også i 2023 godt modtaget.
- Vi oplever en flot interesse for at plante skov, der jo også kan være medvirkende til at løse flere kommende krav til det åbne land, siger Jakob Røjkjær Pedersen, der er naturrådgiver med speciale i jagt hos Velas.
Ansøgningsprocessen
Før ejeren af et stykke jord kan sidde bag på plantemaskinen og sætte de nye planter i mulden, er der dog en ansøgningsprocedure, der skal følges.
- Når en jordejer ønsker vores hjælp til sin ansøgning om tilskud til skovrejsning, sikrer vi os først, at de grundlæggende regler overholdes. En lejer kan for eksempel ikke få tilskud, man skal være ejer af den jord, der skal blive til skov. Vi hjælper med tilladelser og screening, forklarer Jakob Røjkjær Pedersen.
Arealet skal desuden være over to hektar, men man må gerne dele det op i flere stykker kommende skov.
- Der skal i projektet være mindst et delareal med en kerneskov på 50x50 meter. Resten behøver kun at være 40x40. Kernearalet består af en ensartet bevoksning med samme træarter i henholdsvis bevoksningstype løvskov eller nåleskov. Sådan er der nogle spidsfindige regler og ting, der skal overholdes, så jeg forstår godt, at mange vil have vores hjælp til ansøgningerne, siger Jakob Røjkjær Pedersen.
Kommunen og museet
Når de overordnede ideer og linjer for skovrejsningen er lagt, skal museet orienteres om det ønskede projekt.
- Museet skal have besked, og har naturligvis mulighed for at screene området, hvis de har en formodning om, at der kan være noget af interesse., mener Jakob Røjkjær Pedersen.
Kommunen skal først og fremmest give tilladelse til skovrejsning.
- Der kan ligge en lokalplan for bebyggelse, eller det kan være et område med drikkevand eller noget helt tredje for eksempel, at der er tale om et naturbeskyttet område, hvor man ikke får tilladelse til at rejse skov, siger Jakob Røjkjær Pedersen.
Løv eller gran
Før man kan komme ud og plante smil, solskin og nye planter skal man imidlertid også have besluttet, hvilken type skov, der skal være på arealet.
- Tilskuddets størrelse afhænger nemlig af, om man planter løvtræer eller gran. Der må dog gerne være små holme med andre træer inde i beplantningen. Under alle omstændigheder skal der altid være en række med løvbryn hele vejen rundt om den nye skov, forklarer Jakob Røjkjær Pedersen.
For løvtræer gælder det, at der skal være 4.000 træer per hektar – nåletræer 3.200.
- Der må være en skovvej eller sti gennem området, men antallet af træer per hektar skal forblive det samme. Vi hjælper for eksempel også med skovens design, så den passer bedst muligt ind i området. Det vigtigt for os sammen med lodsejer, at få lagt den rigtige strategi for skoven, alt efter om ønsket er jagt, herlighedsværdi eller andet der er vigtigt, forklarer Jakob Røjkjær Pedersen.
Når alt er på plads, og alle trin er gået igennem, indsendes ansøgningen, der forhåbentlig ender i et tilsagn og en udbetaling af tilskuddet.
Nyd hele herligheden
Nogle af begrundelserne for at have tilskud med i CAP’en for 2023-2027 er at fremme miljø, klima og landdistrikterne.
- Mens lodsejere ofte er drevet af en stor naturinteresse og for nogles vedkommende et ønske om at være med til at løse flere af de kommende krav til det åbne land., fortæller Jakob Røjkjær Pedersen.
Men også dem, der bruger naturen mere aktivt, nemlig jægerne – er blandt dem, der søger tilskuddet til skovrejsning.
- Det er en god mulighed for at skabe gode jagtområder og samtidig være med til at gøre noget for naturen, siger Jakob Røjkjær Pedersen, der selv er ivrig jæger.
Skov plantet under CAP-tilskudsordningen har fredskovspligt.
Landbrugsstyrelsens tilskud:
Landbrugsstyrelsens tilskud til projekter under ordningen for privat skovrejsning finansieres af EU (100 procent) via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Følg EU-reformen her i avisen
EU får en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP er udløbet til nytår, og det betyder at et helt nyt sæt regler for, hvordan man får landbrugsstøtte, er trådt i kraft 1, januar 2023. Her i avisen følger vi implementeringen af de mange nye tiltag, regler og støttemuligheder, der følger med den nye CAP.
Hver uge vil vi beskrive, hvordan CAP-reformen rammer de danske landmænd, hvilke positive og negative konsekvenser ændringerne får for dansk landbrug, og vi vil følge med i, om de nye regler bliver implementeret efter hensigten.