I kvælstofaftalen er der sat flere danske tilskudsmidler af til økologi, mens politikere venter på den næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik.
I november sidste år indgik regeringen, dens støttepartier (Radikale Venstre, SF og Enhedslisten) og Alternativet aftalen om Kvælstofindsatsen for 2020. Indsatsen skal gøre op med det såkaldte udledningsefterslæb fra Fødevare- og landbrugspakken. Men i aftalen er der også et stort fokus på økologi og deraf flere midler til driftsformen. Det skyldes, at parterne mener, at økologi er en stor del af svaret på mindre kvældstofudledning.
Derudover er der også sat flere økologiske midler af i 2021. Og det hænger sammen med, at politikerne ifølge aftalepapiret ønsker at finde en langtidsholdbar finansiering af økologiindsatserne i Danmark, indtil man ved, hvad næste programperiode for EU’s fælles landbrugspolitik har at byde på. Den nye programperiode, den såkaldte CAP-reform, forventes at løbe fra 2021-2027.
I aftalepapiret ligger indtil videre tre økologiske indsatspunkter fast. De handler om omlægningsstøtte, støtteordninger til økologi og forskningsmidler til driftsformen.
Ekstra penge til støtteordninger
Først og fremmest vil politikerne sikre, at der skal gives økologisk arealtilskud inklusiv omlægningsstøtte til alle kvalificerede ansøgere i 2020.
Når det kommer til støtteordninger i Landdistriktsprogrammet for 2020, som er medfinansieret af den danske stat med 40 procent og sidste programår inden en ny EU-reform, skal der øremærkes 20 danske millioner kroner til en særlig økologisk pulje til modernisering af kvægstalde på i alt 85 millioner kroner. Hvis alle midler ikke bruges, skal de ifølge politikerne omprioriteres til andre ansøgere i ordningen.
Endelig ønsker aftaleparterne, at der i 2021 skal åbnes en ny ansøgningsrunde til økologisk investeringsstøtte med i alt 40 millioner danske kroner. Ordningen skal indgå i Landdistriktsprogrammet i 2021. Men da man endnu ikke ved, hvad det nye program indeholder, og hvad EU stiller af krav til næste periode, er betingelsen for de afsatte danske penge, at der prioriteres midler til administration af selve ordningen. Hvad der konkret kan søges til i ordningen, står ifølge parterne først klart, når der ligger et udkast til ordningen, som Landbrugsstyrelsen er med til at udarbejde og administrere.
I 2020 er der i alt afsat ekstra 345 millioner danske kroner i Landdistriktsprogrammet, der foruden de økologiske tiltag skal gå til målrettet regulering, skovrejsning og minivådområder også for konventionelle landbrugere.
Det skal investeringsstøttemidler gå til
Avisen har spurgt politikerne, hvad de 40 millioner kroner til en økologisk investeringsstøtteordning i 2021 skal gå til.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) har bedt Landbrugsstyrelsen i form af teamleder, Ivan Volf Vestergaard, svare på hans vegne:
- Vi regner med, at 2021-runden kommer til at ligne den tidligere runde fra 2016. Ordningen skal favne bredt hen over driftsgrenene kvæg, svin, får og geder, planteavl, æg og fjerkræ, frugt og bær. Vi arbejder desuden på at forenkle og automatisere ordningen, så sagsbehandlingen bliver mere effektiv. Den konkrete fordeling af midlerne, og hvilke teknologier der indgår, er endnu ikke fastlagt.
Fødevare- og miljøordfører, Radikale Venstre, Zenia Stampe:
- For os, er det en tidligere ordning, som genåbnes, hvor man så kan søge om det, man har kunnet tidligere. Hvis der skal ske en nærmere afgrænsning, så kan jeg kun sige, at det har vi endnu ikke mødtes og forhandlet om. Det vigtige for os, er, at det er investeringsstøtte til økologi.
Fødevare- og landbrugsordfører, Enhedslisten, Søren Egge Rasmussen:
- Det er for tidligt at afgøre endnu. Men vi kigger nok tilbage på, hvad landmænd har kunnet søge til, og så vil vi nok se på, om det fortsat skal være sådan eller det skal justeres.
- Vi ønsker, at man støtter den økologiske omstilling. Så det er helt naturligt, at vi støtter støtteordninger, der fremmer det mål.
Fødevare-, miljø- og landbrugsordfører, Alternativet, Susanne Zimmer:
- Vi ser gerne, at midlerne går til mere forskning til et landbrug med mindre udledning. Forskningen kan omhandle erstatningsafgrøder som for eksempel flere proteinafgrøder i vores planteavl, der mere skal baseres på at blive menneskeføde. Men også flere klimatilpassede afgrøder, der både kan klare helt tørre og helt våde somre.
Landbrugsordfører hos SF, Anne Valentina Berthelsen, har ikke svaret inden avisens deadline.
Kommissær ønsker mere økologi
Noget tyder på, at de danske politikeres tiltag falder i god jord i Bruxelles. I hvert fald er økologi også en mærkesag for EU’s nye landbrugskommissær, den 65-årige polak Janusz Wojciechowski. Det fremgik af kommissærens åbningstale til EU-konferencen »The EU Agricultural Outlook conference« i december. Her fremhævede han driftsformen som vejen mod en mere bæredygtig og klimaneutral union.
I forbindelse med visionen om mere økologi, sagde Janusz Wojciechowski, at landbruget har en vigtig opgave i at mindske kvælstofudledningen med mindre intensive produktionsmetoder og med et lavere forbrug af pesticider og gødning.
Økologiens udvikling skal dog ifølge kommissæren ske med guleroden frem for pisken. Han har derfor, ligesom de danske politikere, foreslået at øremærke midler i EU’s landbrugsstøtte til en støtte af den økologiske sektor.