Ingen landbrugsstøtte til at droppe CO2-udledende marker

Det kan give stor klimagevinst at tage lavbundjorde ud af produktionen, men EU-Parlamentet vil ikke give landbrugsstøtte til det.

Udledning: Landbruget fylder en stor del af klimaregnskabet, og hvis Danmark skal i mål med at reducere sin udledning af klimagasser med 70 procent, kommer der i høj grad til at være fokus på landbrugets udledning.Her er kulstofrige jorde en stor synder. Derfor er der ikke den store tvivl om, at en stor del en den kommende grønne omstilling i landbruget kommer til at handle om udtagning af lavbundsjorde. Altså sørge for, at man ikke længere dyrker på en lang række arealer, der ligger lavt i landskabet.

Men arbejdet for at få fjernet mange af de lavbundsjorde fra landbruget kan blive besværliggjort af den kommende reform af EU's landbrugspolitik. Det giver bekymring hos flere, efter Europa-Parlamentet i slutningen af oktober stemte om deres forslag til en reform.

Flere grønne NGO’er har generelt kritiseret de seneste ændringer i landbrugsreformen for at svække den grønne udvikling. Sågar har verdens mest berømte klimaforkæmper Gretha Thunberg har på Twitter opfordret parlamentets medlemmer til at stemme de nuværende forslag ned.

Et af de danske parlamentsmedlemmer, der dog har tænkt sig at stemme for det nuværende forslag fra Europa-Parlamentet, er socialdemokratiske Marianne Vind.

Men det sker på trods af, at hun mener, at klimaet tabte på flere områder, da landbrugsreformen var til afstemninger i sidste uge af oktober i Bruxelles. Og et af de områder handler om netop lavbundsjorde.

- Det er vigtigt at få stemt en ny reform igennem nu, men på flere grønne områder, havde jeg gerne set, at den så markant anderledes ud, siger Marianne Vind.

Ændring i formulering

I forslaget inden EU-parlamentet stemte om reformen, var der i kravene til at få landbrugsstøtte indskrevet, at der kunne gives støtte for at ”sikre en passende beskyttelse af vådområder”. Den formulering er nu ændret, så behandlingen af lavbundjorde i stedet skal beskyttes ved ”effektiv vedligeholdelse”.

Og den formulering er problematisk, mener Marianne Vind (S). Det er ifølge hende nemlig afgørende for, om landmændene får støtte, hvis de tager lavbundsjorde ud af produktionen, og derfor stemte hun ikke for den formuleringsændring.

- Med denne formulering er det vores forståelse, at det bliver sværere og dyrere at tage ineffektive lavbundsjorde ud af omdrift. Her skal de nemlig holdes i drift for at få adgang til grundbetalingen på arealerne, siger hun

Markerne udleder CO2

Lavbundsjordene er ellers blevet udpeget som nogle af de lavere hængende frugter i klimaomstillingen. Senest udgav Klimarådet 19.november en rapport der pegede på, at Danmark kan nå en femtedel af vejen mod en CO2-reducering ved sørge for at lavbundsjorde bliver omlagt fra landbrugsjord til vådområder.

Det handler om lavtliggende marker, som er særlig dyre i CO2-regnskabet, og som derfor er særligt interessante at tage ud af dyrkning.

De kulstofrige lavbundsjorder er oprindeligt dannet i vådområder, hvor der har været moser eller våde enge. Derfor har de et højt indhold af kulstof fra gamle planterester. Når lavbundsjorder bruges til landbrug, vil kulstoffet udtørre og iltes, når markerne blive drænet og pløjet. Det får kulstoffet til at rådne og udlede gasser, hvoraf størstedelen er CO2. Dermed er markerne CO2-udledere i sig selv.

Og disse områder fylder altså en stor del af landbrugets udledning. Selvom lavbundsjorderne udgør knap syv procent af det dyrkede landbrugsareal, står de for over halvdelen af udledningerne fra det danske landbrugsareal, der bliver dyrket.

For at forhindre, at områderne udleder C02, skal der fjernes dræn, så områderne igen kan blive vådområder, så gasserne ikke forsvinder ud i atmosfæren.

- Lavbundsjorderne belaster klimaet rigtig meget, og vores analyse viser, at det er relativt billigt for samfundet at mindske den forurening. Vådlægningen af lavbundsjorder bør gennemføres i stort omfang, fordi det kan føre os et godt stykke ad vejen mod vores 70-procentsmål i 2030, udtalte formanden for klimarådet, Peter Møllgård, om den nye rapport om lavbundsjorde.

Ineffektiv produktion

Og selvom Socialdemokratiske Marianne Vind har erklæret, at hun vil stemme for det nuværende forslag til den store landbrugsreform, så ærgrer hun sig over, at det ikke ser ud til at lykkes at lægge en beskyttelse ind, så man kan få støtte for sin våde lavbundsjord, selvom man ikke dyrker på det.

Der har de sidste fire år eksisteret en ordning i Danmark, hvor du som landmand kan sælge din jord til at omdanne til lavbundsareal. Foreløbig har ordningen dog kun fjernet 1200 hektar landbrug i lavbundsarealer  Det er cirka en procent af det areal, som Klimarådet ser potentiale i at få taget ud af landbrugsdrift.

Derfor ville det være gavnligt med mere incitament til at stoppe sin produktion på de kulstofrige marker, mener Marianne Vind.

Ud over kulstof handler det for hende også bare om at få mindre landbrugsjord- og så giver det god mindre at fjerne dem på våde og ineffektive arealer.

 - Jeg kommer jo fra Nordsjælland og kender selv Lammefjorden, hvor vi har nogle af de her områder, som jo ligger under vand rigtig meget af det tiden. Der ville det altså give rigtig meget mening at sørge for at stoppe produktionen, hvor den er svær at gøre effektiv, siger Marianne Vind. 

Også Venstre Europa-Parlamentsmedlem Asger Christensen ryster på hovedet over ændring i politikken over for lavbundjorde. Han mener det er vigtigt.

- Den formulering skal fjernes igen inden reformen er færdig. Så simpelt er det, siger han. 

Blandt andet fordi han ikke tror på, at man kan komme i mål med at udtage de danske lavbundjorde ved at lade staten op købe dem. 

- Det er klart, at man skal ikke have landbrugsstøtte, hvis staten køber din jord. Men det vil være godt hvis landmændene har mulighed for at sige, at de ikke vil dyrke dele af deres jord på de her arealer uden at de mister støtte, siger Asger Christensen, der sidder i landbrugsudvalget i parlamentet. 

- Og jeg tror simpelthen ikke på, at staen får købt alle de jorde. Derfor er det godt med noget til at supplere, siger Asger Christensen. 

Anden model kan vedtages

Det ser ellers på andre områder ud til at lykkes at gøre det nemmere for landmændene at tage områder ud af produktion uden at miste sin landbrugsstøtte.

Som tidligere beskrevet i disse sider ser ”Bruttoarealmodellen” nemlig ud til at blive indført, og den betyder, at landmænd kan vælge at lade dele af deres marker stå, hvis den eksempelvis er ineffektiv, men stadig få landbrugsstøtte.

Ideen er at få flere landmænd til at lade arealer stå, så der kommer flere stykke små natur i Danmark. Det skal styrke biodiversiteten.

På samme måde var der inden de seneste afstemninger i EU-parlamentet om reformen et håb om en beskyttelse af lavbundsområder, så landmænd kan tage marker ud af produktion, men beholde deres støtte. Men forslaget forsvandt altså, da reformen blev behandlet fra den 20. til den 23. oktober.

- Det er ærgerligt, når man har en ambitiøs aftale om at man vil gøre noget på det grønne område. Så det nytter det jo ikke noget, at man ikke for indført nogle af de grønne tiltag, der skal få det i mål, siger Marianne Vind (S).

At Europa-Parlamentet ikke har det med i deres forslag er ikke en endegyldig dødsdom over forslaget. Der kan stadig nå at blive ændret mange formuleringer i den endelige aftale inden Parlamentet, kommissionen og ministerrådet er enige om en reform.

- Jeg kan håbe på, at der er nogle af de her grønne områder, som regeringerne får gjort noget ved. For jeg må nok sige, at Europa-Parlamentet er lidt bagstræberisk på det grønne område, lyder det fra Marianne Vind.

En gruppe af syv danske grønne NGOer har i en pressemeddelelse kaldt afstemningerne i slutningen af oktober i EU for ”en kortslutning af landbrugspolitikken”.

Selvom mange af de grønne initiativer forsvandt i løbet plenarsamlingen for godt en måned siden, kommer både Venstre og Socialdemokratiet dog formentlig til at stemme for en reform, der ligner det udspil EU-parlamentet stemte igennem. 

- Det er en grønnere reform. Ikke så grøn som jeg havde ønsket, men grønnere. Og vi er to år forsinket med reformen, så det er vigtigt, at vi får den sendt afsted som erstatning for den gamle reform, så vi får et skridt i den rigtige retning, siger Marianne Vind (S)

 

Kulstof fra lavbundsjorde 

Når der tales om kulstofrige lavbunds jorde refereres der til de såkaldte organogene jorder med mindst 6 % organisk kulstof. 

Kulstoffet i jorden kommer fra gammelt plantemateriale, som lavbundsjordene, der ofte tidligere har været moseområder, har meget af.

Jordene udleder kulstof, når der bliver pløjet, og det kulstofholdige materiale kommer op til overfladen. 

Udleningen kan stoppes ved at stoppe dyrkningen og lade vandstanden i områderne stige igen. 

Nedbrydningen af jordens kulstofindhold sker derved langsommere eller ophører helt, hvormed der udledes færre drivhusgasser.
 

Status på EU-landbrugsreformen

Reformen af den kommende landbrugspolitik i EU forventes færdigforhandlet inden nytår. Reformen kaldes også CAP – Common Agriculture Policy. 

Ved plenarsamlingen fra 19. til 23. oktober stemte Europaparlamentet om aftalen. Inden da kom ministrene i Det Europæiske Råd også frem til et forslag til en ny reform. 

Opgaven er nu at lave et kompromis mellem forslagene fra Parlamentet, Det Europæiske råd og Kommisionen.  

Mange elementer er blevet godkendt af både parlamentet og rådet, og bliver derfor sansynligvis en del af den samlede reform, men på andre områder, skal der forhandles kompromiser. 

Når den endelige reform er blevet færdigforhandlet, skal den implementeres i medlemslandene af de nationale parlamenter. Folketinget regner med at skulle behandle reformen i foråret 2021.

De nye regler fra reformen forventes først at træde i kraft i 2023. Det er to år senere end planen.

Følg EU-reformen her i avisen

EU skal have en ny fælles landbrugspolitik, Common Agricultural Policy (CAP). Den nuværende CAP udløber ved udgangen af 2020, og arbejdet med en ny aftale er derfor i fuld gang.

Her i avisen følger vi de næste 12 måneder reformen af politikken, der definerer fælles regler og strategier på landbrugsområdet, ligesom den kommer til at bestemme, hvordan EU's landbrugsstøtte skal fordeles.

Hver uge vil vi beskrive, hvad CAP-reformen kan komme til at betyde for det danske landbrug og fødevarebranchen - og ikke mindst, hvad man set fra dansk side håber på, at reformen kan ændre.

Læs også

Planteavlsrådgiver: Kompleksitet ville holde landmænd tilbage
Landbrugsreformen kan øge risikoen for konkurser
Landbrugsstøtte til natur kan blive mere kompliceret end håbet
L&F: Landmænd bør belønnes ekstra for grønne tiltag
Portugisisk formandskab går efter aftale om landbrugsstøtten i maj
Udvalgsformand: Venter politisk afklaring til af landbrugsstøtte til sommer