Mange tilskudskroner til øko-arealstøtte er spildt

Sådan som EU’s landbrugsstøtte fordeles til landmændene, får EU og den danske stat – og dermed skatteborgerne - ikke nær fuld valuta for hver eneste tilskudskrone i forhold til støtteformålene.

Særligt inden for den økologiske produktionsgren får mange landmænd flere penge, end de strengt taget behøvede som kompensation for at omlægge til den mindre effektive driftsform uden sprøjtemidler og kunstgødning med mere.

Imens går regeringen og et folketingsflertal efter at få fordoblet det økologiske areal pr. 2030.

Støttespildet gør sig gældende for de direkte udbetalinger fra EU’s kasse til det økologiske arealtilskud og det økologiske omlægningstilskud, som er støtte oven i hatten på det arealtilskud, som konventionelle landmænd må nøjes med.

Og det gør sig gældende for de dansk medfinansierede investeringspuljer under Landdistriktsprogrammet, som såvel økologerne som deres konventionelle kollegaer kan søge penge fra.

Det siger IFRO-forsker Michael Friis Pedersen, som rådgiver Landbrugsstyrelsen i, hvordan tilskudsordninger skrues bedst muligt sammen på baggrund af international forskning i sådanne støttedesign.

Kunne få mere økologi

Misforholdet mellem, hvad støttetagere strengt taget har behov for, og hvad nogle af dem får udbetalt ekstra ud over dét, skyldes, at det er praktisk umuligt at skrue sådan nogle tilskud sammen på en måde, så slet ingen modtagere får en støtte, der overstiger deres netto-meromkostninger ved økologisk produktion, siger Michael Friis Pedersen.

Hvad angår specielt det økologiske arealtilskud, forklarer han, at økologi jo er et aktivt tilvalg for de økologiske landmænd. Det betyder, at det kun er de landmænd, der forventer en mere gunstig situation for dem som økologer end alternativt som konventionelle landmænd, der vælger at være økologer. 

- Vi giver egentlig mere i økologisk arealtilskud til nogle økologiske landmænd, end der er behov for. Man kunne derfor sandsynligvis godt få mere økologisk areal indenfor den samme budgetramme.

Det er så ulige fordelt, hvilke individuelle landmænd, som lige netop får nok i økologisk arealtilskud til, at de kan vælge økologisk frem for konventionel produktion, og hvilke landmænd, der også ville have valgt økologisk produktion, hvis det økologiske arealtilskud havde været mindre.

Nogle bliver overkompenseret

- Hvis man forestiller sig, at man rangerer alle økologer efter, hvilket mindstebeløb de skulle have i økologisk arealtilskud for at kunne leve bedre af økologisk produktion end konventionel produktion, så ville der i den bedste halvdel være forholdsvis få, som kunne klare sig helt uden støtte. Og for den sidste i rangorden vil det måske være lige på vippen.

- Men alle de andre får formentlig en økonomisk kompensation for at være økologer, som overstiger, hvad de egentlig behøver for at vælge økologien. Så der er en masse landmænd, som får mere, end der egentlig er strengt nødvendigt, siger Michael Friis Pedersen.

Sådan et spild af offentlige støttemidler ender bare i landmandens lomme som en ren indkomststøtte uden fuldt ud at have gavnet det politiske mål om at sikre en større forsyning af økologiske fødevarer.

Kvægfolk belønnes ekstra

Men det er et spild, som er umuligt helt at rette op på, fordi myndighederne aldrig vil kunne komme i besiddelse af alle de data om den enkelte bedrifts driftsomkostninger, som er nødvendige for at kende lige hvert eneste individuelle balancepunkt for at kunne vælge at producere økologisk i stedet for konventionelt. Og det er såmænd heller ikke sikkert, at alle landmænd selv har styr på de data, bemærker forskeren.

Landbrugsstyrelsen har dog – anerkender han – rettet op på problemet.

Af miljøhensyn belønner myndighederne i tilskudsreglerne typisk økologiske planteavlere med et støttetillæg for reduceret kvælstoftilførsel. Det er et støttetillæg, som økologiske husdyrbrug typisk ikke ønsker, fordi de har større værdi af at bruge deres gylle i større mængder og få et ekstraudbytte ud af at gøde deres marker med det.

Hvis både økologiske kvægfolk og økologiske planteavlere havde fået det samme støtteniveau - et sted mellem de 870 kroner pr. ha i basis tilskud og de 1.370 kroner pr. ha i basistilskud plus tillæg for reduceret kvælstof tilførsel – ja, så havde man ikke fået så meget økologi for det samme budget.

Ingen gylden middelvej

- Mere støtte til de økologiske landmænd, der nu klarer sig med basistilskuddet – og det er typisk kvægfolkene - ville så at sige være spildt, mens nogle landmænd måtte fravælge økologien, hvis de fik mindre end 1.370 kroner pr. ha.  Til gengæld ville man få lidt flere landmænd, der ikke er interesseret i reduceret kvælstoftilførsel, til at være økologer. Det er dog meget sandsynligt, at arealet for denne gruppe er mindre end for dem, man mister i den anden ende, siger Michael Friis Pedersen.

Så hvis man kun havde haft en enkelt tilskudssats midt i mellem, så havde man mistet nogle planteavlere, som ikke kunne få det til at løbe rundt, mens typisk mælkeproducenter havde fået alt for meget, forklarer forskeren om mekanismerne.

- Det er godt, at Landbrugsstyrelsen her har to trin. Men hvis der var endnu flere trin, så kunne skatteyderne måske få endnu mere for pengene. Jeg tror, at Landbrugsstyrelsen er ret bevidst om de her problemer. Men det er i praksis ikke så let at finde en bedre løsning til at forhindre, at nogle støttemodtagere får flere penge i økologisk arealtilskud, end de egentlig har behov for som kompensation for at drive økologi, siger Michael Friis Pedersen.