Danske EU-politikere: - Fælles europæisk landbrugspolitik er i fare for at dø

Europæiske fødevareproducenter er nødt til at operere på den samme spilleplade med – i hvert fald nogenlunde – fælles regler.

Sådan lyder det samstemmende fra flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet. De frygter især for landbrugets fremtid ikke mindst i Danmark, hvis EU-Kommissionen lykkes med at give de enkelte 27 medlemsstater i EU øget selvbestemmelse i forhold til, hvordan støttemidlerne skal anvendes.

- Hvis kommissionens forslag vedtages, så er den fælles europæiske landbrugspolitik færdig. Den vil være helt død! Det er på ingen måde til gavn for kontinentets fødevareproduktion – og da slet ikke den danske – hvis hver nation fremover får så stor råderet over landbrugsstøtten, som der er lagt op til, lyder det fra Asger Christensen (V), da vi møder ham under en af parlamentets samlinger i Strasbourg.

Kommissær afviser kritik

Venstre-manden er ikke bare politiker men også bondemand hjemme i sydjyske Jordrup. Asger Christensen har ligesom blandt andre Landbrug & Fødevarer protesteret mod EU-Kommissionens planer om at indføre et støtteloft på 100.000 euro per bedrift. Noget, som især de – fortrinsvis store – danske landbrug vil lide under.

Han giver ikke meget for EU’s landbrugskommissær Christophe Hansens nylige meldinger både i Altinget og her i avisen om, at et muligt kommende støtteloft slet ikke behøver at gå udover de mest effektive landbrug, fordi hvert enkelt medlemsland – herunder Danmark – jo bare kan kompensere for dette i kraft af den øgede selvbestemmelse over støttemidlerne:

- Vi vil ikke straffe de store bedrifter. Vi har foreslået, at medlemsstaterne også skal tage højde for beskæftigelsen. For hvis du har en stor bedrift og beskæftiger mange mennesker, skal det kompenseres. Og det er derfor, vi giver medlemslandene fleksibilitet. Fleksibilitet er en nøglefaktor i vores forslag. Netop fordi vi har så forskellige strukturer, må vi give dem mulighederne til at tilpasse sig efter deres forhold, som Christophe Hansen forleden formulerede det i et interview med Altinget.

Asger Christensen kalder udmeldingen for ansvarsforflygtigelse, fordi det ligner et forsøg på at lægge politik ud i medlemsstaterne:

- Og så kan landbrugskommissæren slippe for landmandsdemonstrationer i Bruxelles fremover, fordi protesterne i stedet rykker ud til de enkelte nationer, siger han.

- De fælles europæiske spilleregler er med til at sikre, at vi bliver herrer i eget hus, også indenfor fødevareforsyningssikkerhed. Lande som Sverige og Finland gør i disse år alt, hvad de kan, for at hjælpe fødevareforsyningen på vej, og dén forståelse burde også herske på europæisk niveau, tilføjer Asger Christensen.

Tiden er ikke til markante ændringer

Også Kristoffer Storm, medlem af Europa-Parlamentet for Danmarksdemokraterne, ryster på hovedet over EU-Kommissionens budgetforslag. Han fortæller, at debatten om, hvor meget landbruget skal fylde i de fremtidige EU-budgetter, fylder rigtig meget både i mødelokalerne samt på gangene i Bruxelles og Strasbourg.

- Jeg håber virkelig, at den fremtidige landbrugsstøtte kommer til at minde rigtig meget om den nuværende. Det vil for mig at se blive umådeligt svært men også rigtig dumt at ændre på noget så fundamentalt i de svære og urolige tider, vi lever i, siger han.

- Vi er nødt til at fastholde den traditionelle hektarstøtte. Jeg ved godt, at nogle kræfter meget gerne vil ændre på størrelsesforholdet mellem den direkte hektarstøtte og den mindre del af landbrugsstøtten, der i dag er målrettet grønne tiltag, men tiden er simpelthen ikke til at vende det rundt. Landmændene og landbruget skal have ro til at producere fødevarer nok. For forsyningssikkerhed er også sikkerhedspolitik. Og det vil være alt for risikabelt at gamble med dén slags lige nu, tilføjer Kristoffer Storm.

Socialdemokraten Niels Fuglsang er enig med sine to borgerlige kolleger i Europa-Parlamentet i, at man bør bevare fælles regler på landbrugsområdet i EU:

- Min bekymring går nu mere på det miljø- og klimamæssige. Hvis det i højere grad bliver op til landene selv at fordele støttemidlerne, vil der uden tvivl blive slækket på de grønne krav til erhvervet. Det vil være en problematisk vej at gå i en tid, hvor det blandt andet gælder om at producere færre dyr og flere planter, mener Niels Fuglsang.

SF’eren Kira Marie Peter-Hansen er enig:

- Hvis det her ender ud i et bloktilskud med færre grønne krav, er det virkelig kritisabelt, siger hun.

En blå stemme blandt de danske Europa-parlamentarikere understreger behovet for en mere grøn landbrugsstøtte. Niels Flemming Hansen (K) gør således opmærksom på, at et fremtidigt ukrainsk EU-medlemskab kan tvinge især hektarstøtten i en helt anden retning:

- Hvis det skal lykkes at indlemme Ukraine i EU, er vi nødt til at have et opgør med landbrugsstøtten – som vi kender den i dag – inden da. Netop fordi Ukraine er et kæmpe landbrugsland. Her vil der være behov for i højere grad at belønne de grønne bedrifter fremfor landbrug efter deres størrelse. Det er såmænd også til fordel for de danske bedrifter, der er meget klimavenlige. Man kunne jo skue mod Arla, der blandt andet aflønner sine leverandører efter, hvor grønne de er, forklarer den konservative politiker.

Væk med den direkte støtte

Både det kommende EU-budget og den kommende CAP-reform er gældende fra den 1. januar 2028, og der ventes først at være landet aftaler om disse i løbet af 2026 eller 2027. Men der er allerede dette efterår – under det danske EU-formandskabs ledelse – blevet taget hul på forhandlingerne.

Europa-Parlamentets yderste venstrefløj ser gerne en total afskaffelse af hektarstøtten:

- I stedet burde pengene bruges udelukkende på at understøtte klima- og miljøtiltag samt beskæftigelse og liv i landdistrikterne, mener Per Clausen (Enhedslisten).

Han synes, at EU-Kommissionens budgetforslag stikker i hver sin retning på landbrugsområdet:

- På den ene side peger man på at bevilge færre penge til landbruget, mens man på den anden side italesætter vigtigheden af at sikre landbruget og landmændenes indtjening. Hektarstøtten – som den ser ud lige nu – er jo ensidigt til fordel for de store landmænd, og det bør der under alle omstændigheder gøres op med, siger Per Clausen.

Enhedslisten-politikeren erkender, at dén politik i særdeleshed vil gå udover danske bønder – men han afviser, at han som dansk Europa-parlamentariker nødvendigvis bør varetage danske (landbrugs)interesser:

- Så vil jeg hellere være miljøets og klimaets mand i Europa-Parlamentet, som Per Clausen formulerer det.

Han advarer i øvrigt imod den bølge af deregulering og afbureaukratisering, der i konkurrenceevnens hellige navn skyller ind over EU-systemet i disse år:

- De regler, der beskytter miljøet og klimaet, er jo netop med til at øge konkurrenceevnen her i Europa, fordi vi dermed ligeledes har krav til de varer, der bliver importeret hertil. At give køb på det er ikke til Europas fordel, og det gælder så sandelig også indenfor landbruget, siger Per Clausen.

Omvendt argumenterer Asger Christensen (V) for endnu mere kamp mod bureaukratiet, ikke mindst på landbrugsområdet:

- Det går eksempelvis alt for langsomt med at få godkendt sådan noget som biopesticider og nye planteforædlingsteknikker her i Europa. Dér skal vi op i et helt andet gear, hvis vi skal konkurrere med blandt andet USA og Kina, siger Venstre-manden.

Asger Christensen er det eneste danske medlem af Europa-Parlamentets landbrugsudvalg. Han understreger, at kampen for danske landbrugsinteresser bestemt også har en international vinkel:

- Danske landmænd har et utroligt lavt klimaaftryk per kilo fødevare, uanset om vi taler mælk eller kød. Så fra et europæisk perspektiv og med klimabrillerne på giver det rigtig god mening at opretholde en stor fødevareproduktion i Danmark, forklarer han.