Af Morten Langgaard, product portfolio manager, Seges

Alle taler om digitalisering. Hver dag dukker nye, smarte digitale dimser op, og hvor end du kigger hen, kan du se både unge og gamle »digitalisere sig«.

Og selvfølgelig er vi også med i landbruget. Meget langt fremme faktisk. Og naturligvis har du også styr på alt det nyeste og alle de digitale muligheder, der findes, for at du kan få større overblik, mere tid og bedre bundlinje. Eller hva’?

Hvis du af og til føler, at udviklingen går virkelig stærkt, og at du ikke kan nå at finde ud af den ene mulighed, før den næste smarte app eller funktion dukker op, så er du ikke alene.

- Mit bud er, at du også med den rette hjælp kan få styr på det, der driller dig

Hvis du har et økonomistyringssystem, du kunne udnytte meget mere, end du gør i dag, er du ikke alene. Hvis du nogle gange synes, at det er mere bøvlet end smart, er du ikke alene. Og hvis du slet ikke er kommet i gang med at bruge de digitale muligheder og heller ikke ved præcist, hvordan du skal tage tilløb til det, så er du heller ikke alene.

Udfordringer

I sidste uge var jeg sammen med tre store landmænd, der alle bruger nogle af de digitale løsninger, vi tilbyder i DLBR og Seges. Og jeg vil sige ærligt, at mødet begyndte med en lang snak om nogle af de elementer, der drillede landmændene.

Jeg hørte blandt andet:  

»Jeg har problemer med at holde styr på det, når der er flere fakturaer til én betaling«.

»Regnskabsbilag kommer ikke frem eller kommer frem to gange, og jeg mister overblikket«.

»Det virker ikke på min iPad«.

»Jeg ved ikke, om jeg bruger systemet optimalt, og jeg mangler opfølgning«.

»Jeg oplever teknisk bøvl med scanning og mail-programmet«.

Måske kan du genkende nogle af punkterne? Eller måske er der noget helt andet, der driller dig?

Bare rolig, der er både håb og løsninger forude. Punkterne herover – og en række andre – blev løst meget hurtigt på mødet.

De tre landmænd var meget begejstrede bagefter og er nu klar til at implementere flere af de digitale nyheder, der gør de administrative processer lettere. Og til at sætte strøm til de data, der findes i deres respektive virksomheder – alt sammen med det formål at skabe nærværende økonomistyring. 

Kan meget mere

Og mit bud er, at du også med den rette hjælp kan få styr på det, der driller dig.

Du kan nemlig også få mere ud af de digitale løsninger, når du får øjnene op for, at digital økonomistyring i dagligdagen er både nemt, overskueligt og sjovt.

- Hvis du slet ikke er kommet i gang med at bruge de digitale muligheder og heller ikke ved præcist, hvordan du skal tage tilløb til det, så er du heller ikke alene

Vores økonomistyringssystem har så mange fordele og kan meget mere end det, der bruges i dag. Derfor vil jeg selvfølgelig også virkelig gerne have, at du lærer dem at kende, så du kommer til at udnytte mulighederne optimalt.

Vi ser det som en digital trappe, hvor løsningen tilpasses dig og din virksomhed og skaber værdi ved at give dig et bedre og hurtigere beslutningsgrundlag. 

Digitalt bogholderi, appfunktion til at scanne papirbilag, samlet betalingsoverblik og bilag, der leveres i realtid og sikrer dig et aktuelt overblik, er nogle af de mange fordele. Og sådan kunne jeg faktisk blive ved.

Smartere måder

Men de vigtigste to ting er nu: At du nu forhåbentligt ikke føler dig så alene om ikke at være duksen i den digitale klasse. Og at du ved, at der meget ofte findes en smartere måde eller en lettere løsning til din udfordring. Og det kan løses her og nu.

Spørg, råb højt, giv lyd! Fang en god digital kollega eller din rådgiver – eller send en mail til mig. Hjælpen er nær.