Den gamle strandjord var været hård ved de nedgravede kobberledninger i området ved Odense Fjord, og det gik ud over de lokale beboeres internetforbindelse, som for manges vedkommende efterhånden afhang udelukkende af mobilmasterne – og dermed også af vind og vejr.

Hos Familien Holst Pedersen i Strandager var de godt trætte af den dårlige internetforbindelse.

- Vi bor sådan lidt uden for lands lov og ret og havde mega dårligt internet. Vi havde kun bredbånd, vi kunne trække fra mobilmaster. Det er sket mere end én gang, at der har været nogen ude for at justere ved masterne, så der kunne blive bedre signal andre steder, og så var vi fuldstændigt uden signal nede ved os, fortæller Tanja Holst Pedersen, som bor i den lille landsby nord for Stige.

I perioder arbejdede hun hjemmefra, og det var frustrerende, at der var dage, hvor det ikke kunne lade sig gøre.

- Billedet frøs flere gange i timen, og mange gange kunne man slet ikke hente ting ned, uden at det ville tage en evighed. 

Bredbåndspuljen

Så da Tanja og hendes mand hørte om Bredbåndspuljen, besluttede de sig for at undersøge, om de kunne få støtte til at grave fiber ned langs vejen.

- Vi har en facebookgruppe for Strandager, så vi spurgte derigennem, om der var nogen, der kunne tænke sig at være med i det projekt. Og det kunne de fleste, så det startede egentlig bare med, at jeg kørte rundt med en fuldmagt, for at se om der reelt var tilslutning til det, fortæller Tanja Holst Pedersen.

Det var der, og Tanja Holst Pedersen blev på den måde tovholder på projektet, og det blev Energi Fyn, der blev valgt som udbyder. Som udgangspunkt brugte hun og gruppen standardansøgningen, og så var det ellers bare om at indsamle underskrifter.  

Ikke point nok

Energistyrelsen bruger et pointsystem til at beregne, hvilke borgergrupper der kan få bevilliget tilskud, og i princippet er det nok, at man kan danne en forening på helt ned til to hustande. Det er der eksempler på, er lykkedes. Det kræver dog ofte en højere egenbetaling, end de 4000 kroner, der udgør maxbeløbet for egenbetaling.

Strandager ansøgte, men fik ikke nok point til at komme i betragtning. Og dermed lå projektet stille, for med de store afstande mellem de relativt få huse ville det blive helt uoverskueligt økonomisk, hvis ikke beboerne fik tilskud fra bredbåndspuljen. Men året efter blev Tanja Holst Pedersen kontaktet af en person i naboområdet.

- Han havde hørt, at vi var gået i gang, og på deres vej havde de talt om det samme og besluttet, at de også ville gå i gang med det. Så han ville høre, hvordan vi havde gjort det, og om vi skulle mødes og se, om vi kunne slå os sammen, siger Tanja Holst Pedersen. 

Nabohjælp

Naboen sørgede for at samle underskrifter ind i sit område, og projektet voksede fra 26 hustande til over 60, og det betød, at de denne gang kom blandt de foreninger, der fik bevilling. Ovenikøbet uden at hæve egenbetalingen. Men det var ikke uden sværdslag.

- Til at begynde med gik det virkelig nemt. Folk var villige til at lave den investering, fordi vi alle sammen oplevede det her sløve internet. Men senere i processen, blev det lidt kompliceret og bøvlet, husker hun.

Da alting virkede klart, fandt hun pludselig ud af, at der var et par af husstandene, der var sprunget fra projektet. 

Stabilt internet

- Så stod vi der med et egentlig færdigt projekt klart til at sende til Energistyrelsen, og så viste det sig, at der var to, der har trukket sig. Det betød, at vi faktisk var på kanten til ikke at have nok. Vi havde kun få timer til at få lavet nye udregninger, der skulle godkendes og underskrives hos Energi Fyn, inden fristen for ansøgningen udløb. Men det lykkedes alligevel sådan en fredag eftermiddag mellem 12 og 14, så vi har været virkelig glade for det samarbejde, vi havde med Energi Fyn, fortæller Tanja Holst Pedersen, og tilføjer grinende, at hendes mand mener, at hun i den periode talte mere med konsulenten hos Energi Fyn end med ham.

- Det er stadigvæk hundrede gange bedre end det, vi havde før. Det er stabilt og kører hele tiden, så nu kan vi regne med vores internet. Det kunne vi slet ikke tidligere. Og så er det en fremtidssikring af vores huse, siger Tanja Holst Pedersen.

Bredbåndspuljen

Man kan igen i 2020 ansøge om at få del i Bredbåndspuljen til husstande i landzoner eller sommerhusområder med dårlig internetdækning.

Ordningen gælder for adresser, der maksimalt har 10Mbit/s i download og 2 Mbit/s i upload.

Energistyrelsen har afsat 100 millioner, og for at komme i betragtning, skal man danne en forening af minimum to husstande.

Der vil være en etableringsomkostning på minimum 4000 kroner pr. husstand i gennemsnit.

Sådan får du fibernet i dit område

1. Lokal opbakning

Det første skridt til at få fibernet kræver et samarbejde mellem beboerne i et område og Energi Fyn. Beboerne skal selv sørge for at indsamle tilslutningskontrakter. Og for at et projekt kan blive til noget, skal minimum halvdelen af beboerne i et område tilslutte sig.

2. Planlægning

I det øjeblik der er tilstrækkeligt med beboere, der har sagt ja tak til at få fibernet, går Energi Fyns projektafdeling i gang med at planlægge udrulningen af fiber i området. Det kan tage tid, for der er mange led i processen med at sætte opgaven i udbud, bestille materialer og søge om tilladelser.

3. Gravearbejde

Først skal hovednettet langs vejene graves ned. Derefter fiberkabler ind til hver enkelt af de husstande, som ønsker at få fibernet. Gravefolkene forsøger så vidt muligt at efterlade omgivelserne i samme stand som før.

4. Fibernet i huset

I takt med at hvert enkelt hus får etableret et stik, kommer en fibermontør og installerer fiberboksen. Inden fibermontøren kører igen, har han tjekket, at fibernettet fungerer, så der er sikkerhed for, at det nye lynhurtige internet fungerer.

Kilde: Energi Fyn