Batterier kan lokke med høj indtjening – men regnestykket kan hurtigt ændre sig
Landmænd bør være varsomme med at basere en investering i batterier på forventede indtægter fra systemydelser. Priserne er ikke garanterede, og stigende konkurrence kan presse økonomien, advarer energirådgiver.

Interessen for batterilagring vokser, men økonomien afhænger blandt andet af elmarkedet, systemydelser og den konkrete anvendelse. Arkivfoto
Interessen for batterier på danske landbrug er stigende. Men selv om muligheden for at lagre billig strøm og anvende eller sælge den på mere attraktive tidspunkter kan se økonomisk interessant ud, er et batteri ikke nødvendigvis en god investering.
Det gælder især, hvis en stor del af investeringscasen bygger på forventede indtægter fra såkaldte systemydelser. Det påpeger Jonas Bøge Breinholt, der er energirådgiver i Velas.
- Det er et marked med en lang række tekniske krav, løbende ændringer og stigende konkurrence, som kan påvirke din investering. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at den oplyste indtægt fra systemydelsen ikke er en fast eller garanteret indtægt, siger han.
Systemydelser er ydelser, som blandt andet skal hjælpe Energinet med at sikre balancen og stabiliteten i elsystemet. Batterier kan på visse markeder få betaling for hurtigt at kunne levere eller optage effekt. Men betalingen varierer med udbud og efterspørgsel og kan ændre sig både fra dag til dag og fra time til time.
Kræver adgang til markedet
Dermed kan de indtægter, som anvendes i et investeringsbudget, vise sig at være markant anderledes, når batteriet først er i drift.
- Derfor kan en indtjening, der ser attraktiv ud i et budget, blive væsentligt lavere i fremtiden. Kommer flere batterier ind på markedet, stiger konkurrencen, og det presser indtjeningen yderligere, siger Jonas Bøge Breinholt.
Det er heller ikke tilstrækkeligt blot at købe et batteri for at kunne hente indtægter på markedet for systemydelser. Batteriet skal leve op til en række tekniske krav fra Energinet, og mindre anlæg deltager typisk gennem en såkaldt aggregator.
Aggregatoren samler fleksibel kapacitet fra eksempelvis batterier, solceller og vindmøller og kan på den måde samle flere mindre anlæg til en enhed, der kan bydes ind på elmarkedet.
Regn på et dårligere scenarie
Men ikke alle aggregatorer har adgang eller godkendelse til alle markeder. Derfor bør en landmand ifølge energirådgiveren få dokumenteret, hvilke systemydelsesmarkeder det konkrete batteri kan deltage på, og hvilken aggregator der skal stå for handelen. Samtidig bør forventninger til indtjeningen kunne dokumenteres.
- Hvis en sælger især fremhæver indtjening fra systemydelser i salgsoplægget, skal man bede vedkommende dokumentere det med faktiske resultater og tydelige forudsætninger for beregningen, siger Jonas Bøge Breinholt.
Hans anbefaling er, at investeringen ikke alene vurderes ud fra det indtjeningsniveau, der fremgår af et salgsoplæg. I stedet bør økonomien testes i flere scenarier. Det kan eksempelvis være et regnestykke, hvor indtægterne fra systemydelser falder betydeligt i forhold til sælgerens forventninger.
- Det er ikke en sikker årlig indtægt, du kan regne med. I stedet bør der regnes med forskellige scenarier og realisme omkring ændringer i priserne, siger han.
Mange ting spiller ind
Et batteris økonomi bør desuden vurderes ud fra den enkelte bedrifts forhold. Her spiller blandt andet elforbrugets størrelse og placering over døgnet, bedriftens effekttoppe og mulighederne for at udnytte en større andel af egenproduceret strøm ind.
Dermed kan værdien af et batteri være meget forskellig fra bedrift til bedrift. Ifølge Jonas Bøge Breinholt bør batteriet derfor ses som en del af bedriftens samlede energistrategi frem for som en isoleret investering baseret på én mulig indtægtskilde.
- Målet er at sikre, at du træffer beslutningen på baggrund af fakta, dokumentation og realistiske beregninger. Så sikrer du, at den økonomiske gevinst lander hos dig, siger han.







































