Landbrugets Økonomi 2023: Vejrlig modvind og høje renter præger årets indtjening

Danmarks landbrugssektors indkomst faldt kraftigt i 2023 til omkring fire milliarder kroner mod de rekordhøje cirka 15 milliarder kroner i 2022, viser rapport fra Københavns Universitet. De dårlige resultater er dog primært i planteavlslandbruget og blandt deltidslandmænd, mens den animalske produktion har haft et år med gunstige kår.

2023 kan enten blive husket som et godt eller skidt år, afhængig af hvilken landmand du spørger. Deltidslandmændene og planteavlerne vil nok mest bide mærke i den vejrlige modvind og de dårligere afgrødepriser med underskud som konsekvens. Omvendt har den animalske produktion haft et udmærket år med gode priser samtidig med, at foderpriserne er kommet ned, fremgår det af en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

For sektoren som helhed er 2023 dog et halvdårligt år, hvor indkomsten efter finansielle poster falder ret kraftigt til et niveau omkring fire milliarder kroner i 2023 i forhold til rekordhøje cirka 15 milliarder kroner i 2022.

- Det drastiske fald i indtægt kan tilskrives generelt højere omkostninger, dårlig høst og markant højere renteomkostninger. Niveauet for indkomst efter finansielle poster er cirka halvdelen af gennemsnittet for den foregående 10-års periode, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen, seniorrådgiver Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Et år med høje renter

2023 har været præget af rentestigninger og generelt af markant højere renter, end der har været meget længe. Netop renteniveauet betyder meget for indtjeningen i landbruget, da det er et kapitaltungt erhverv med et lavt forhold mellem omsætning og kapitalbinding. Dog har de senere års høje indtjening i landbruget medført, at landbruget er mindre gældsbelastet, end det var under sidste finanskrise for 15 år siden. De mellemliggende år har været præget af lavt investeringsniveau og dermed også reduceret gældsbelastning.

- Lidt mere detaljeret viser årets analyse af udsigterne for landbrugets økonomiske situation, at nettorestindkomsten – altså resultat før forpagtnings- og finansieringsomkostninger – for den samlede landbrugssektor forventes at lande på 18 milliarder kroner i 2023. Det er et fald på seks milliarder kroner sammenlignet med 2022, siger seniorrådgiver Michael Friis Pedersen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

For 2024 ventes nettorestindkomsten at blive på godt 19 milliarder kroner, eller cirka 10 procent højere end gennemsnittet for de seneste 10 år, mens indkomst efter finansielle poster i 2024 lander på næsten samme niveau som 2023 med cirka fire milliarder kroner .

- På den led kan man sige, at både 2023 og 2024 ventes at blive pæne år rent driftsmæssigt. Det er altså ikke øgede driftsomkostninger, men først og fremmest de øgede renteomkostninger, der halverer de økonomiske resultater i forhold til tidligere år, uddyber Michael Friis Pedersen.

Agro- og fødevareindustrien er stadig mærket af fødevarekrisen

Agro- og fødevareindustrien har i de seneste år på flere måder været påvirket af den nuværende fødevarekrise, som startede med begyndende prisstigninger på de fleste landbrugsvarer i midten af 2020, fortæller Henning Otte Hansen, seniorrådgiver Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

- På forsyningssiden har blandt andet grovvareselskaber oplevet markant stigende priser på korn- og proteinprodukter. Situationen vanskeliggøres af højere fragtrater og ustabile forsyninger. I forarbejdningssektoren har virksomheder i blandt andet brød-, mel- og bryggerisektoren varslet prisstigninger som følge af dyrere landbrugsråvarer i deres produktion. Desuden er hele sektoren påvirket af dyrere energi, generelt stigende inflation og mere usikre handelsrelationer, siger han.

Store brancheforskelle i agro- og fødevareindustrien

Ser man på den danske agro- og fødevareindustri samlet, er både indtjening og produktion alligevel relativt stabil, og har været det gennem de senere år. Det skyldes, at der er store forskelle fra branche til branche og fra virksomhed til virksomhed på, hvordan fødevarekrisen har påvirket dem.

- I mejerisektoren er der for eksempel generelt stigende omsætning som resultat af især gode markedsforhold og høje globale priser. I grovvaresektoren har nogle firmaer opnået rekordstor omsætning i 2023. På den anden side har blandt andet brød- mel- og kagesektoren været udfordret af kraftigt stigende råvare- og energipriser, mens fjerkræsektoren fortsætter med store underskud, blandt andet grundet den høje inflation, Ukraine-krigen og faldende efterspørgsel, siger Henning Otte Hansen.

Landbruget i venteposition

Landbrugets Økonomi har i mange år omtalt både den politiske usikkerhed og den beherskede investeringslyst for landbruget i perspektiveringen. Det samme gælder i år. Problematikken er stadig relevant, og usikkerheden i forhold til kvælstof- og klimaregulering, er betydelig.

Derfor er dansk landbrug fortsat i en form for venteposition. Det afgørende for investeringslysten bliver, om den fremtidige danske regulering – i sammenligning med forventningen til andre landes regulering – levner plads til en profitabel produktion i Danmark.

Lavt udbytte og dyr gødning

For planteavlere har høståret 2023 været et år med megen modgang. Hvor 2022 på alle måder var et heldigt år med både gode priser og særdeles gunstigt vejr, har 2023 været præcis det modsatte. Især dårligt vejr for vårsåede afgrøder resulterede i lave udbytter.

- Generelt kan man sige, at dyrt indkøbt gødning fra sidste år blev benyttet til afgrøder, der faldt i pris, hvilket kombineret med en ringe høst, selvsagt er dårligt for indtjeningen, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Ser man på driftsresultaterne for de store bedrifter med minimum to helårsarbejdere, vurderes det, at driftsresultatet for de store planteavlsbrug før aflønning af brugerfamilien falder fra cirka 3,3 millioner kroner i 2022 til cirka -725.000 kroner i 2023. Heraf er den dårlige høst i 2023 beregnet til at betyde cirka -900.000 kroner.

- Med en normal høst i 2024, men fortsat høje renteomkostninger, forventes driftsresultatet af stige til cirka 160.000 kroner, hvilket dog langt fra er nok til at give en rimelig aflønning af arbejdsindsatsen og egenkapitalen. Men ud fra en likviditetsmæssig betragtning bør der dog være en god buffer fra jubelåret 2022, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Bedre år for konventionel mælk end økologisk

For konventionelle mælkeproducenter forventes driftsresultatet før aflønning af brugerfamilien at falde fra 5,1 millioner kroner i 2022 til 1,7 millioner kroner i 2023, mens det for økologiske mælkeproducenter forventes at falde fra 3,5 millioner kroner i 2022 til 400.000 kroner i 2023. Niveauet for driftsresultatet er således over det »normale« niveau for konventionelle mælkeproducenter, men markant under for de økologiske mælkeproducenter.

- For 2024 forventes mælkeproducenternes resultater at blive en smule bedre og de konventionelle mælkeproducenter kan forventes at få et resultat omkring 1,8 millioner kroner. Selvom de økologiske mælkeproducenter kan forvente at få en større fremgang til cirka 700.000 kroner er det stadig en lavere indtjening end for de konventionelle mælkeproducenter, siger Michael Friis Pedersen.

Stærkt år for svineproducenter

Svineproducenterne har til gengæld i gennemsnit haft et stærkt 2023. For de store svineproducenter forventes det at blive et år med høj indtjening med et driftsresultat i gennemsnit, før aflønning af brugerfamilien, på 3,3 millioner kroner.

- Det forventes, at smågriseproducenter, som eksporterer smågrise, får et markant højere resultat end bedrifter med slagtegriseproduktion, da smågriseprisen har været usædvanligt høj i 2023. For 2024 forventes en lille nedgang i resultatet, men stadig på et højt niveau, så resultatet før aflønning af brugerfamilien forventes at blive omkring 2,3 millioner kroner, siger Jakob Vesterlund Olsen, ligeledes seniorrådgiver Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

Læs også