Investeringer styrtdykkede i 2018

Jordbrugets investeringer faldt markant i 2018 i forhold til året før, nemlig med 15 procent målt i faste priser, det vil sige renset for inflation.

Det oplyser Danmarks Statistik.

- Faldet rammer både investeringer i bygninger og maskiner. For eksempel faldt investeringerne i svinestalde med 17 procent, skriver Danmarks Statistik, og fortsætter:

- Med faldet i 2018 fortsætter den faldende tendens, som begyndte i 2014. I forhold til 2013 var jordbrugets investeringer i 2018 faldet med over en tredjedel.

2018 var i det hele taget et skidt år for jordbruget økonomisk set med både tørke og lave priser på animalske produkter. Derfor kan mange landmænd have været nødt til i 2018 at udskyde ellers påtrængende forbedringer til senere, vurderer Danmarks Statistik.

mip

Læs også