Familien Jensen fra Randers-kanten er klar til Landbrugsmessen Gl. Estrup. De stiller i år med tre røde, tre sortbrogede og fem får.
Avisen svinger ind til Torben Jensen en tidlig forårsmorgen på Kirkegaard udenfor Randers.
En vædder bliver trukket ud af en trailer. Det er Niels Christian, der er i den anden ende af rebet.
Rasmus går rundt med en rød ko, mens Torben selv tager fat i grimen på en Holstein-ko.
Familien, som også tæller mor Mette, stiller tilsammen seks køer på Landbrugsmessen Gl. Estrup – tre Holstein og tre DRM, og så stiller Niels Christian med fem får. Heldigvis er de godt hjulpet af et par ansatte, Michael Hoffmann Hansen og Preben Lykke Rasmussen.
Fra bindestald til løsdrift
Det er kun fire år siden de 34 køer, som sammen med grise var Torbens levebrød, flyttede fra bindestalden og til Kirkegaard. En ejendom som i dag rummer 155 malkekøer i løsdrift.
Omkring halvdelen af besætningen er Holstein, mens resten er røde køer. Grisene er for længst væk, og Torben Jensen koncentrerer sig om sine køer og 200 hektar.
Har fået en anden frihed
For Torben var det egentlig ikke så stor en omvæltning at gå fra 34 køer i bindestald til 150 køer i løsdrift.
- Der er mere hjælp på en anden måde nu, siger Torben Jensen, som før malkede 365 dage om året, og i dag har ansat både Michael og Preben. Michael har været ansat i ni år, mens Preben kom til for tre og et halvt år siden. Her foruden er der også et par seniormedarbejdere.
- Det giver en eller anden frihed, siger Torben.
Han er glad for sin beslutning om at købe Kirkegaard, som lå lige i nabolaget.
- Hvis ikke den her ejendom havde været der, havde vi nok ikke haft køer, siger Torben Jensen og hentyder til ophøret af bindestalde i 2027.
Nem overgang
Og køerne var ligesom Torben også hurtige til at lære de nye omgivelser og rutiner at kende.
- Der har slet ikke været nogen problemer. Det var næsten alt for nemt, siger Torben Jensen, som blandt andet købte dyr ind fra en anden bindestaldsejendom. Men alt forløb over forventning.
- Vi har en hernede, den har fået niende kalv og har stået i bindestald, indtil den kom herned, forklarer mælkeproducenten og siger, at køerne, der kommer fra en bindestald, virker mere rolige og måske også smitter meget af på de andre.
- Vi har ingen kampe eller rangorden. Og alle køer går jo bare i et hold.
Ydelsen er steget fra 10.000 til 12.000 kg EKM.
- Jeg tror egentlig mest, det skyldes, at vi har fået mere fokus på fodring, siger Torben.
En aktiv del af skuerne
Den erfarne landmand stiller til Landbrugsmessen GL. Estrup med seks køer – et dyrskue, hvor han også selv er formand for malkekvægsudvalget.
- Det, der siger mig noget ved dyrskuer, det er, at man selv er en aktiv del af det, siger Torben Jensen, og forklarer, at et dyrskue, hvor han ikke selv har køer med, også har sværere ved at lokke ham til.
- Det er konkurrencen og det sociale. Det er stemningen, det er ligesom sådan en cirkushest, siger Torben Jensen og giver et par rosende ord til alle de mange frivillige, som får Landbrugsmessen op at stå.
- Man skal huske på, at uden frivillige var der ikke noget dyrskue. Der er virkelig nogen, der gør en rigtig stor indsats, siger han anerkendende.
Stiller de sidste røde gener fra Karlby
Torben Jensen har røde køer, som familien har haft i generationer. Og nogle af de køer, der går i stalden, er efterkommere fra Karlby. En by udenfor Randers, som opfostrede et hav af røde køer, hvor tyrene i høj grad blev blåstemplet og solgt til avl.
- Det var virkelig sådan et sted, der var røde køer. Det var et af de steder, hvor den røde ko virkelig havde et magtcentrum, forklarer Torben, som synes, at tanken om, at køerne, han tager med på dyrskue, måske er nogen af de allersidste efterkommere fra Karlby, er lidt sjov.
- Vores køer er på en eller anden måde det sidste blod, der er tilbage, siger Torben Jensen, som vurderer, at flere andre, der også har haft røde køer på egnen, har skiftet race.
Torben Jensen siger selv, at han er mere en rød-mand end en sortbroget mand. Og han har en drøm om at få et par »originale« røde køer af den bevaringsværdige race, Rød Dansk Malkerace anno 1970, til at gå i stalden – bare for sjov. Og kigger man dybt nok i insemineringsspanden, er der også sæd, der er 35 år gammel, som nok skal bruges en skønne dag.
Selvom Torbens hjerte banker for de røde køer, er der ingen køer, uanset race, som er fredet. Og så alligevel er der måske fire-fem køer, som får lidt længere snor, end de andre, da sønnerne har trukket med dem på dyrskuer.
Ung passioneret fåreavler går i ringen med fem-årig vædder
Da Niels Christian var 12 år gammel, købte han sine første to får.
- Min onkel og tante købte en masse får, og så købte jeg to af dem, fortæller Niels Christian, som i dag er 16 år gammel og søn af Mette og Torben Jensen.
Racen var Texel, og siden er også Hvidhovedet Marskfår kommet til.
På Landbrugsmessen i GL. Estrup stiller han blandt andet en lidt speciel vædder. En fem-års vædder, som han ikke selv har udstillet før, men som har haft flere sønner og døtre, der har gjort det godt.
- Den vædder, der vandt det hele på Landsskuet sidste år, det er en søn til ham, fortæller Niels Christian, som selv står 100 procent for sine får. Dog er der lidt hjælp at hente lige nu, hvor han går på Bygholm Landbrugsskole og drømmer om at kunne overtage sin fars kvægejendom.
Niels Christian har 11 moderdyr plus lam og to væddere.