Mads Friis har trukket dyr rundt i ringen siden barnsben, men som han blev ældre, begyndte han at kigge mere over mod kødkvægsringen end på de får, familien år efter år meldte til dyrskue.

- Jeg tror, jeg kedede mig lidt og samtidig kunne jeg se, hvilket sammenhold der var blandt de unge ved de lidt større dyr, forklarer Mads Friis, som i 2017 købte sine første angus-dyr. De sorte dyr er imidlertid blevet hvide, da Mads Friis de seneste tre år har haft Charolais – et raceskifte, han ikke har fortrudt.

I dag er der 11 charolais-dyr på ejendommen uden for Auning.

Avler efter showprægede dyr

Alle charolais-dyrene stammer fra Jan Larsen på Mors, som også har lært Mads Friis meget om udstilling, avl og dyrskuer. Samtidig har Mads fulgt racen de seneste par år, kigget billeder, set videoer og nærstuderet, hvem der har vundet, samt afstamninger. Og så har han også været i Frankrig flere gange – racens hjemland.

Mads Friis avler efter, at dyrene skal være showprægede, have størrelse, men med måde – og kød, selvfølgelig.

- De skal ikke nødvendigvis være moderne. De må gerne være gammeldags, men de skal bare stadig have det der look, forklarer han.

Har to pragteksemplarer hjemme

Og selvom Mads er forholdsvis ny med racen, er han ikke i tvivl om, hvordan en rigtig Charolais skal se ud for ham.

- Jeg har et billede inde i mit hoved af, hvordan en Charolais skal se ud.

Og det billede, som Mads Friis har i sit hoved, er ikke så fjernt endda.

- Det kan jeg gå ud og finde ved to dyr herude, siger han – et par moderne eksemplarer af racen, som begge kommer med til Kimbrerskuet i Aars.

Den ene er ET-kvien National på otte måneder, som er født med et par meget lange ben.

- Jeg kunne se det allerede, da hun var kalv. Der er bare noget specielt ved hende, fortæller han.

Ko med særlig afstamning

Og så er det koen Fudee G, som kommer med en kalv ved siden. Koen er stor, og det deler vandene, har Mads Friis erfaret. Derfor bliver det spændende at høre, hvad den franske dommer på Kimbrerskuet mener.

- Hun ligner hendes mor, siger Mads Friis – en fransk ko, som er blevet Miss World. Den franske mor står i Danmark og har to døtre i Danmark, hvoraf den ene altså går på marken ved Mads Friis.

- Jeg kan godt lide at have noget, som ikke alle andre har. Det er måske lidt specielt, men det er også ret svært, siger han og fortsætter:

- Den afstamning – der er bare et eller andet over den, siger Mads Friis.

Fransk type med horn

Forventningerne er ikke mindre med en fransk dommer på Kimbrerskuet.

- Det er ret sjovt, når nu man avler efter det, de vil have i Frankrig, siger Mads Friis, som blandt de i alt fem dyr, han tager med til Kimbrerskuet, både kan vise den mere gammeldags type, men også en langt mere moderne Charolais.

Mads fortæller, at han i høj grad avler efter den franske type, og at det blandt andet betyder, at dyrene har horn.

- Det giver lidt til showet, mener Mads Friis.

Vil udvide besætningen

Mads Friis valgte ikke alene charolais-racen på grund af dyrene, sammenholdet og de mange unge mennesker – han valgte også racen på grund af den store konkurrence.

- Vores kvalitet i Danmark er bare blevet bedre og bedre. Og bare siden jeg startede, er der sket meget. Det virker som om, at folk gør noget mere nu. For nogle år siden var det de samme tre eller fire avlere, der vandt alle dyrskuerne – sådan er det ikke mere. Der er virkelig hård konkurrence, og Kimbrerskuet er ingen undtagelse med hele 59 tilmeldte dyr, siger Mads Friis.

Kimbrerskuet bliver Mads Friis’ dyrskue nummer fem i år – han har tidligere i sæsonen deltaget i Gl. Estrup, Ribe, Hjørring, Landsskuet og nu Kimbrerskuet.

- Det er sjovt, og så er det bare en livsstil, siger han, som fremadrettet håber at udvide besætningen, så den kommer op på 30–35 dyr, eller måske flere.

- Det kan gå voldsomt stærkt, når jeg får sådan en idé. Der skal helst ske noget hele tiden, siger han.

Mads stiller med fem dyr på Kimbrerskuet, koen med kalv ved siden, ET-kvien, og så kommer han med en kvie mere og en tyr.