- Engang drømte jeg om, at jeg bare kunne gå ind i indhegningen med lukkede øjne og pege. Og ligegyldigt hvad jeg pegede på, kunne jeg tage dyret med på dyrskue. Siden har jeg erkendt, at det aldrig kommer til at gå helt så let, men jeg er ikke i tvivl om, at over 50 procent af det afkom vi får, ligger over middel, fortæller Bjarne Lynge, Lynggård Charolais.

Derfor har han da også taget øjnene i brug til at udvælge de fire dyr, der i år skal repræsentere Lynggård Charolais ved Aulum Dyrskue. En ko med kalv, en ung ko og en kvie, der gerne skulle leve op til familien Lynges hidtidige besøg i Aulum, hvor de aldrig er taget hjem til gården ved Nr. Vium syd for Videbæk, uden en ærespræmie. En enkelt gang er en Lynggård-ko også blevet kåret til »Miss Aulum« på tværs af både kød- og malkeracer.

Det startede i Skjern

Bjarne Lynges dyrskuepassion tog fart, da han i år 2000 – mest for sjov – tog gårdens første charolais-tyr med til Skjern Dyrskue.

- Vi blev noget overraskede, da den blev kåret som skuets bedste kødkvæg. Det gav jo så adgang til Landsskuet, hvor den fik en topplacering og en ærespræmie, fortæller Bjarne Lynge, der siden har været fast inventar på Landsskuet og de lokale dyrskuer, mens det også er blevet til flere ture til Kimbrerskuet i Aars.

Mens succesen i Skjern lagde grunden for mere end 20 år med dyrskuer som en fast del af sommerferieplanlægningen, afgjorde det også, at det var Charolais og ikke simmentaler, der skulle gå på engene ved Lynggård.

Bjarne Lynge havde ellers investeret i to simmetaler-dyr, en ko og en kvie, efter han i 1998 overtog fødegården. På marken ved siden af byggegrunden, hvor hans forældre byggede hus, fik han dog hurtigt et godt øje til charolaiserne, der afgræssede der.

- Så det endte med, at vi også købte to charolaiser. Og da vi så vandt i Skjern og kom til Landsskuet, var det ligesom afgjort, hvad vi skulle satse på, konstaterer han.

Rolige dyr

Bjarne Lynge fremhæver også racens temperament som en af grundene til, at han kastede sin kærlighed over Charolais.

- Et familiemedlem spurgte engang, hvilken kødkvægsrace han skulle vælge at starte op med, og jeg foreslog, at han kunne tage med på dyrskue og vurdere det. Der kan man jo se, at der altid er to trækkere til limousinerne og aldrig børn, mens Simmentaler og Charolais godt kan blive trukket af en stor knægt, fortæller Bjarne Lynge, der altid sætter grime på sine kalve i løbet af de første 14 dage.

- Når de først har prøvet at have grime på, glemmer de det aldrig. Så er det den mest naturlige ting i verden. Og når de er vant til at blive arbejdet med, er det meget rolige dyr.

Derfor hjælper børnene også jævnligt til på Lynggård, hvor det lige for tiden er 16-årige Cecilie, der har mest interesse i dyrene.

Tog al fritid

I årenes løb har besætningen været helt oppe på 21 køer plus opdræt, men med fuldtidsjob og en familie med fem børn, var der ikke nok timer i døgnet.

- Det tog al min fritid at køre sådan en produktionsbesætning, så i 2008 solgte jeg hele besætningen, og gik i stedet i kompagniskab med en god kollega fra Mors, som havde købt en del avlsdyr fra den sønderjyske Ecco-avlsbesætning. Aftalen var, at jeg fik et ungdyr til en fornuftig pris imod, at jeg fik hende skyllet og afleverede to drægtigheder til ham, fortæller den vestjyske charolais-avler, der siden har bygget sin besætning op om selvsamme ko.

- Lige nu ligger hendes to sidste æg i to røde recipienter. Så de sidste to kalve fra hende kommer i efteråret, fortæller han.

Besætningen tæller i dag seks køer plus opdræt.

Afprøvede tyre

Som passioneret charolais-avler lægger Bjarne Lynge hvert andet år turen forbi racens hjemland, Frankrig.

- Så prøver jeg at finde dyr af noget nær samme afstamning som mine, og hører, hvad de har brugt af tyre. Og mens en tyr inden for malkeracerne bliver umoderne i løbet af et par år, går udviklingen noget langsommere inden for kødkvæg. Derfor er jeg heller ikke bange for at bruge en 10 år gammel tyr, hvis den har vist gode resultater. Jeg vil hellere bruge en ældre velafprøvet tyr, end forsøge mig med noget, jeg ikke er helt sikker på – forsøgene vil jeg lade andre om, forklarer han.

For tiden er det tyren Himalaya, der primært bliver brugt hos Lynggård Charolais.

Sammenhold og skarpe albuer

Mens avlen er fortsat trods corona, har familien Lynge savnet dyrskuerne, som gennem mange år har været et fælles projekt – også efter at tre af børnene er flyttet hjemmefra.

- Det sociale var også en af de ting, jeg faldt for, da vi først begyndte at gå til dyrskuer. Der starter ikke unge familier op med Charolais – eller andre kødkvæg for den sags skyld – hver dag, så vi blev taget rigtig godt imod. Og gennem årene har vi opbygget masser af venskaber, fortæller Bjarne Lynge, der dog også godt kunne mærke, at det ikke var alle, der syntes, at det var lige sjovt, at en ung knøs kom med sine dyr og tog de placeringer, de selv havde sat næsen op i det.

- Der er et godt sammenhold, men man bliver også mødt af skarpe albuer, for det er altså ikke kun for hyggens skyld, folk stiller op. Når klokken er slået og jeg selv går i ringen, så er jeg også 100 procent fokuseret på at få den bedst mulige placering. Og man kan virkelig flytte nogle pladser ved at mønstre ordentligt.

Vil gerne hjælpe

Fornemmelsen for mønstring var allerede på plads, længe inden Bjarne Lynge anskaffede sin første Charolais. Han er vokset op med årlige ture til dyrskuepladsen i Herning – dengang var det dog som søn af en garvet hesteavler, han gik i ringen.

- Men det har bestemt betydet noget, at jeg havde dyrskue i blodet og forståelse for, hvordan man mønstrer et dyr, fortæller Bjarne Lynge, der gerne giver videre af sine erfaringer fra ringen, når nye unger avlere giver sig i kast med dyrskuelivet – også selvom det kan ende med, at de på et tidspunkt overhaler ham.

- Jeg kan godt lide at hjælpe, og selvom jeg stiller op for at vinde, så har ikke noget imod at ende på en anden- eller tredjeplads, hvis der er andre, der har bedre dyr end mig, fastslår Bjarne Lynge.

Ved dyrskuet i Aulum får Lynggård Charolais blandt andet konkurrence af Kamilla Mortensen, Sorgenfri Charolais, fra Kibæk, som han selv har været med til at hjælpe i gang – både med gode råd og gener fra Lynggård.