De bedste kødkvæg

Ved konkurrencen på tværs af racerne blandt de 40 tilmeldte dyr udpegede dommerne i alt fire interbreed-vindere.

Titlen blandt de yngre kvier gik til en 15 måneder herefordkvie fra besætningen på 17 dyr hos Lars Aarby Sørensen, Gl. Korup. Den bærer navnet Hazel Dreamgirl.

Vinderen blandt de ældre hundyr var simmertalerkoen Rihanna fra Rasmus Berg, Voldtofte.

Blandt de yngre tyre var vinderen Ishøjs Simon, som er af racen Skotsk Højlandskvæg. Tyren fra Peter Henrik Jørgensen, Gundstrup, fik ved bedømmelsen 24 point.

Endelig forsvarede Murray Grey-tyren fra Urup Dam Murray Gray i Urup titlen fra det seneste fynske dyrskue i 2019 blandt de ældre tyre.

Også den fik topkarakteren 24 point. Det samme gjorde følgende kødkvæg ved skuet: Galloway-tyren Mølhøjgård Perfekt fra Kold College, herefordkoen Mandix Fie 2 fra Mette og Kaj Jespersen, Ubberud, limousinekvien Krogens Showtime fra Simon Thaysen Smidt i Ferritslev, og en simmentalerko ved navn Bergs Susanne fra Hans Berg i Voldtofte. Som nævnt var der også 24 point til to af interbreed-vinderne.

 

Læs også