Lækkerier til ganen

Torvemarkedet bliver fyldt med forskellige specialiteter. Blandt andet honning. Arkivfoto
Årets torvemarked kan fremvise en række specialiteter, når Kimbrerskuet slår dørene op.
Blandt andet gin, tapaskager, snaps, italiensk is, krydderier, honning, rapsolie, mejeriprodukter og meget mere.
Man kan blandt andet møde virksomheden Joans, Aars, som kan få tænderne til at løbe i vand med sine lækre kager, konditorkunst og hjemmelavet is.
Volsted Destilleri er også at finde på årets Kimbrerskue. Et mikrodestilleri, som blandt andet blev kåret til årets danske gin-destilleri i 2020. Ginproducenten er beliggende i Volsted udenfor Støvring.
Der er oksespegepølser i lange baner, når Møllevang Limousine, Holstebro, står klar ved deres stand.
Alle sammen på årets torvemarked.