Fire af køerne til skue
Fodermesteren bruger friweekend på dyrskuepladsen.

Fodermester Esben Graversen har udvalgt de fire Lykkesholm-køer som kommer på dyrskue i Odense. Her viser han nr. 4570, der aktuelt yder 50 kg mælk dagligt. Foto: Erik Hansen
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Publikum ved årets fynske dyrskue vil kunne møde fire af de 210 jerseykøer i stalden på Lykkesholm.
De er alle nøje udvalgt af fodermester Esben Graversen efter deres udseende.
- På et dyrskue vægtes det højere end ydelsen. Derfor ser jeg alligevel først på yveret, dernæst videre på kroppen og på benene, fortæller fodermesteren, der selv har været meget på dyrskue i Horsens med sin opvækst på en gård ved Nr. Snede.
Han træner køerne et par uger før dyrskuet i at gå med grime, og et par dage før skuet bliver de klippet.
Friweekend
Esben Graversen bruger en friweekend på dyrskuet, hvor han overnatter i en campingvogn på pladsen.
Opbakning er der fra hele Goltermann-familien, som efter fodermesterens anvisninger hjælper med at trække køerne ved bedømmelserne.
- Vi tager alle til Odense. Det er vigtigere end nogensinde, at landbruget viser sig frem i byen og er parat til dialog med dyrskuegæsterne, understreger Torben Goltermann Hansen, der tre gange har haft »Åbent Landbrug« på Lykkesholm og ofte har besøg af skoleklasser.
Senest besætningen i Harndrup havde køer med på Det Fynske Dyrskue, var i 2019.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































