Men landbruget har ikke været gode til at fortælle, hvad vi faktisk gør på ejendommene, siger ung kvægbruger fra Vojens.
Af Karsten Himmelstrup
Kvægbruget er allerede i fuld gang med at finde metoder, så klimbelastningen falder. Men det kræver penge til forskning og tid, mener Andreas Døssing, kvægmand fra Vojens og udstiller på skuet i Aabenraa.
Han blander sig i debatten, fordi han mener, at landbruget har været for dårlig til at fortælle, hvad der allerede nu sker:
Det er ærgerligt, at vi bliver beskyldt for ikke at ville omstillingen. Vi har faktisk været i gang længe, men nok ikke gode til at fortælle det, siger Andreas Døssing.
- Hvis vi får en høj CO2-afgift med fuld virkning allerede fra første dag, lukker kvægbesætningerne på stribe. Jeg håber på en billigere model og en glidende overgang. Jeg tror, forbrugerne også i fremtiden ønsker at få dansk mælk og mejeriprodukter og dansk kød. Jeg tror ikke, at folk er klar til at droppe den måde, de lever på, så der er nok ikke opbakning til at lukke landbruget, men til at der sker en omstilling af landbruget, siger Andreas Døssing.
Han nævner i den forbindelse projektet med at undersøge, hvor meget foder, køerne spiser.
- Der er en enorm variation, og projektet viser foreløbig, at vi kan spare op til 20 procent af foderet uden, at det går ud over mælkeydelse. Dertil kommer projektet med foderadditiver, som kan påvirke udvikling af metan i vommen, siger han.
- Hvis vi kun har de køer, der er de bedste i forhold til klimaet, kan vi spare foder, og det går jo hånd i hånd med, at foder er den største omkostning, vi har her på ejendommen.
Andre lande har ikke fokus på klimaet, men de har fokus på foderomkostningen, og derfor er de med i projektet. I andre lande tænker man mere på krig i verden end på sådan »noget pjat« som en CO2-afgift på en ko. Men de har fokus på effektivitet – det er motivationen, mener Andreas Døssing.