Dyretilmeldingen er åbnet

Det er frem til 15. maj at tilmelde kvæg og får til årets fynske dyrskue.

Det er nu tid til at tilmelde sig sommerens fynske dyrskue, der foregår fra den 14. til 16. juni.

Der kan tilmeldes får, kødkvæg og malkekvæg frem til 15. maj på hjemmesiden www.detfynskedyrskue.dk, hvor der også findes information om priser og regler.

Tilmeldingssystemet er ændret i forhold til de foregående år, så der i år udsendes faktura, efter at tilmeldingen er foretaget.

Det Fynske Dyrskues ledelse håber også i år på god opbakning fra udstillerne af drøvtyggere, og ser i det hele taget frem til et levende og dynamisk dyrskue, spækket med udstillinger, opvisninger og spændende aktiviteter.

- Netop kombinationen af kvæg, får, konkurrencer og aktiviteter gør skuet til en spændende og attraktiv begivenhed med tilbud for hele familien, påpeges det fra dyrskuechef Alex Nielsen.

Læs også