- Der er sket en stor udvikling, siden jeg startede med at gå til dyrskuer, hvor vi havde en sovepose med og sov i halmen ved vores heste. Dengang havde dyrskuerne en stor betydning for landbruget, og i mange år var der direkte radio fra åbningen af Roskilde Dyrskue. 

Der er nok af historier at tage fat på, når 75-årige Søren Juellund tænker tilbage på et liv, hvor heste og dyrskuer har fyldt meget.

Som barn cyklede han sammen med sin far og sine brødre troligt de 23 kilometer til dyrskuet i Frederikssund og de 28 kilometer til skuet i Hillerød fra hjemmet i Melby i Nordsjælland.

I 1961 fik han som 17-årig debut som hesteudstiller på det københavnske Fællesdyrskue på Bellahøj, hvor folk strømmede til med blandt andet sporvognslinje »Buh« - der i skuets anledning var blevet udstyret med et tyrehoved i stedet for de sædvanlige linjenumre, for at gøre det lettere at finde dyrskuet.

Ifølge Søren Juellund blev dyrskuedebuten ikke nogen udpræget succes.

- Hesten fik kun 20 point. Det sagde mig, at jeg skulle have gang i noget bedre. Så det fik jeg, og det er siden blevet til 24 point adskillige gange, siger Søren Juellund, der naturligvis også var med, da dyrskuet i 1969 flyttede ind på dyrskuepladsen i Roskilde under navnet det Sjællandske Fællesdyrskue.

Her blev det til førstepræmier til både hoppen Lone og hingsten Prins Halsnæs, og siden er der blevet fyldt godt op i kasserne med førstepræmier.

En særlig plads

Selv om Søren Juellund i 1979 forlod Nordsjælland til fordel for Nordjylland, først til Kongerslev og siden til Vebbestrup, har dyrskuet i Roskilde stadig en særlig plads.

- Jeg fortsatte med at udstille i Roskilde til og med 1979, hvor jeg flyttede til Jylland, og var der som dommer endnu længere. Selv om jeg er faldet for den pragtfulde natur i Himmerland, kan jeg godt savne Sjælland, fortæller den garvede hesteopdrætter.

De seneste år har han dog måtte følge dyrskuet på afstand, da turen frem og tilbage er blevet for hård for fysikken. Det bliver dog ikke en sommer uden dyrskuer, garanterer han.

- Vi skal i hvert fald forbi Landsskuet i Herning, fastslår Søren Juellund, der indtil sidste år også var en del af bestyrelsen for Landsskuet. I 2018 var også sidste år som dommer – på dyrskuet i Hobro.

- Jeg kunne have fejret 50-års jubilæum som hestedommer i år. Det er der ikke mange, der kan prale af. Men jeg kom tidligt i gang, fortæller han.

- Det var på et møde i 1968, at folk blev enige om, at det var ved at være på tide at få en sjællænder ind i dommerkollegiet inden hingstekåringen i 69. Da jeg blev foreslået, var der ikke mange, der kendte mit navn, men da det så blev forklaret »at det var ham, der mønstrede Flak til sidste hingstekåring« vidste alle, hvem jeg var. 

Avl frem for race

Selv om det med en fjordheste-interesseret far ikke er nogen tilfældighed, at Søren Juellund også kastede sin kærlighed på de gule heste, er det ikke så meget racen som avlen, hjertet banker for.

- Jeg er interesseret i al avl. Derfor har jeg også haft flere både varmblodsheste og ponyer. Men det behøver såmænd ikke engang handle om heste. Det kan være kaniner, høns eller køer. Det er den der oplevelse ved at kigge på stærke og svage sider ved det enkelte dyr og så kombinere det med nogle andre egenskaber. 

- Det at man ikke bare kan kombinere to topindivider og regne med at komme i mål med noget endnu bedre, fortæller Søren Juellund, der allerede i 1955 udstillede sin første høne på dyrskue, og da også har flok høns ved siden af de syv heste, der lige nu er på matriklen.

- Høns er et rigtig godt dyr til at øve sig i at blive en dygtig avler. Du skal ikke vente flere år på resultat, og hvis det ikke lykkes, løber prisen ikke op i mere end måske en ny økse, påpeger han og oplyser, at det ikke kun er dyrskuerne, der har forandret sig. Fjordhesten har også fået en anden profil.

Nye avlsmål

- Fjordhesten er gået fra at være en lille robust og stærk husmandshest, der gerne skulle være billig i foder, til at være en lidt større og velgående fritidshest, siger Søren Juellund.

- I dag, tilføjer han, ser jeg fjordhestens største opgave i at lave hestefolk – forstået på den måde, at den skal give nye og mindre øvede ryttere gode oplevelser, blandt andet med sit venlige temperament.

- Avlsmålet har ændret sig en del, men det er også noget af det, der er spændende inden for avl. Tingene rykker sig konstant, for der er hele tiden nye hensyn at tage. Derfor når vi heller aldrig i mål med hverken den perfekte hest eller ko.

Trods den umulige jagt på det perfekte dyr har Søren Juellund høstet masser af maksimumpoint på diverse dyrskuer, ligesom han også har lagt 40 hingste til, som er blevet kåret rundt omkring i Europa.

Og selv om der er blevet nedgraderet til syv heste i stedet for de mere end 30, der ofte gik på marken, da han og hustruen Vibeke boede ved Kongerslev, kommer han nok aldrig helt til at slippe det der med avl.

- Avl og dyrskuer har fyldt meget i mit liv. Det kan man ikke bare give slip på, fastslår Søren Juellund.