Efter at have klaget over den manglende miljøvurdering af de obligatoriske målrettede efterafgrøder har Bæredygtigt Landbrug nu også stævnet staten for det samme.
Juristerne i Miljø- og Fødevareministeriet får nu igen ekstra arbejde at se til.
Fra landbruget landede således fredag endnu en stævning af staten ved retten. Bæredygtigt Landbrug har stævnet staten specifikt for de målrettede efterafgrøder. Målet med stævningen er at få kravet ophævet.
Den nye stævning supplerer den gødnings- og vandplanssag, som Bæredygtigt Landbrug har haft kørende siden 2016.
- Beslutningen er en logisk konsekvens af, at vi forleden klagede over den manglende miljøvurdering af efterafgrøderne, fortæller Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz med henvisning til, at man i august klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Ifølge Bæredygtigt Landbrug strider det mod EU-retten, at der ikke er foretaget miljøvurdering af de pligtige efterafgrøder.
Tror på medhold
Fra Nikolaj Schulz lyder det, at stævningen ikke er sendt, fordi man automatisk tror, at man ikke får medhold i klagenævnet.
- Vi regner bestemt med at få medhold i klagenævnet, men med den supplerende stævning øger vi chancen for at få efterafgrøderne underkendt og klagenævnet kan rent juridisk ikke ophæve en bekendtgørelse. Alt sammen handler det om at hegne spørgsmålene rigtigt ind, så vi har fuld kontrol over kampen for landmandens kvælstof, siger han.
Kommer oveni andre sager
Den nye stævning fra Bæredygtigt Landbrug kommer oveni, at Landbrug & Fødevarer også overvejer at tage retslige skridt på området. Agerskovgruppen, der har omdannet sig selv til en regulær forening, har også stævnet staten for efterafgrødekravet. En stævning der blev afsted inden kravet, blev pligtigt, som det er nu.
Da det i begyndelsen af sommeren i år kom frem, at også andre foreninger og organisationer barslede med at forfølge det juridiske spor for efterafgrøder, så lød det fra Nikolaj Schulz, at den gødnings- og vandplanssag, som Bæredygtigt Landbrug allerede har anlagt i 2016, også dækker spørgsmålet om de målrettede efterafgrøder.
Retssagen der i medier 2018 blev døbt »Århundredets retssag«, handler groft forsimplet om at få underkendt det faglige grundlag bag vandplanerne.
Tilbage i juni lød det fra chefjuristen til Effektivt Landbrug:
- Får vi underkendt det faglige grundlag, har vi jo fat i den lange ende. Falder det faglige grundlag i vores sag, så er der ikke længere et fagligt grundlag til for eksempel de målrettede efterafgrøder, sagde han.
Til spørgsmålet om, der er noget, der har ændret sig, siden udtalelsen dengang, svarer Nikolaj Schulz:
- Nej, den sag dækker også det spørgsmål. Men vi vil gerne gå med livrem og seler, så vi er helt sikre på, at vi ved retten kan få afprøvet det faglige bag det her specifikke krav.
- Men i bund og grund handler det her om, at det ikke er landbrugets nitrat, der er hovedskurken i relation til vandmiljøet.
- Og i vores gødnings- og vandplanssag er der risiko for, at domstolen ikke fuldt og helt prøver det faglige grundlag, så derfor går vi også ind i denne sag for fuld musik, siger Nikolaj Schulz.
Kører sag simpelt
Han fortæller, at den nye stævning er skruet sådan sammen, at man kører den på vegne af nogle landmænd, som ikke opfylder de målrettede efterafgrødekrav.
- Vi kører den her sag meget snævert og meget simpelt, så det burde kunne gå forholdsvist hurtigt med den. De her landmænd har retlig interesse i sagen, så vi springer helt over det led over, hvor vi i retten skal diskutere om vi har retlig interesse eller ej.
- Vores påstand er, at kravet er ugyldigt, og vores argumentation er, at der ikke er lavet en strategisk miljøvurdering, som man pligtigt skal, siger han.
Han fortæller, at stævningen for de målrettede efterafgrøder ikke har kunne sendes afsted før de målrettede efterafgrøder var retligt bindende, hvilket de er blevet nu, da der nu er tale om et pligtigt krav og ikke kun er tale om frivillighed, der jo ikke er retligt bindende.
lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35