De danske efterafgrødemarker har nok aldrig stået flottere og bedre udviklede end dem, der blev etablerede her i efteråret. 

Det påpeger chefrådgiver i LMO, Erik Sandal, til FRDK. Han ser dog også en udfordring i de kraftige efterafgrøder.

- Vi har nok heller aldrig oplevet så store udfordringer med at få etableret afgrøder pløjefrit i efterafgrøderne, som vi formentlig står overfor her i foråret.

Erik Sandal opfordre kraftigt til at man går ud og vurderer situationen i efterafgrøderne nu i de tidlige forårsdage.

- Er efterafgrøden helt nedvisnet af frosten? Er efterafgrøderne begyndt at skyde igen? Hvordan med både tokimbladet og græsukrudt i bunden?  

Nye skud fra rodknold

En af udfordringerne er, at få omsætningen af plantemassen i gang, så den nye afgrøde kan få gavn af den store mængde kvælstof, som efterafgrøderne har opsamlet. 

- Hvor efterafgrøden består af græsser eller korn må rådet være at få nedmuldet efterafgrøden, så snart det er muligt.

Hvor efterafgrøden består af olieræddike er det meste af bladmassen allerede tabt på jorden og omsætningen er formentlig i gang. 

- Mange steder står stængler og rodknolde dog tilbage og nogle steder kommer der nye skud fra rodknolden, påpeger Erik Sandal.

- Også her må rådet være at få plantematerialet slået i stykker, så omsætningen kan begynde. En anden udfordring ved den situation, vi har i en del marker, er, at især stængler fra olieræddike lige nu virker meget seje og dermed kan risikere at slæbe i såmaskinen.

Nedvisning med glyphosat

Før pløjefri etablering om foråret, bør du som udgangspunkt altid anvende glyphosat til nedvisning. 

- Dette gælder også, selv om man synes marken er ukrudtsfri, understreger Erik Sandal.

- Mange har fået en grim overraskelse af især meget enårig rapgræs, hvor sprøjtning med glyphosat er undladt. Mit råd er derfor at nedvisne efterafgrøder snarest.

 Spørgsmålet er hvilken dosis, der skal anvendes.

- Udgangspunktet kan være fra 360 g aktivt stof til 1.100 g pr. ha. Højeste dosis, hvor der er stort tokimbladet ukrudt eller hvor du ved, der er væselhale i marken. 

- Den laveste dosis anvendes, hvor der kun kan findes ganske lidt græsukrudt i bunden af en tæt afgrøde. Et udgangspunkt på 540-720 g glyphosat pr. ha, vil gøre god fyldest i de fleste tilfælde.

God effekt ved friske skud

Erik Sandal påpeger også, at hurtig nedvisning og optagelse fremmes ved at tilsætte ammoniumsulfat og spredeklæbemiddel samt sprøjte på dage med god temperatur og sol.

- Der skal altid behandles på tørre planter for at sikre virkningen. Der er tilfælde, hvor behandlinger på våde planter tidligt på dagen har svigtet.

Effekten på ikke nedvisnede olieræddiker vil være meget afhængigt af, hvordan planten ser ud. 

- Er der tale om planter, som består af friske skud fra roden, vil nedvisning have en rimelig effekt med 720 g glyphosat pr. ha, mens man formentlig ikke får noget ud af at sprøjte på halvvisne slatne planter uden vækst, siger Erik Sandal.

Binder glyphosat

Hvor man råder over såmaskiner med skiveskær, vil man som oftest kunne så direkte efter nedvisningen. 

- Er der nedvisnet en stor plantemasse - for eksempel en græsefterafgrøde - bør der gå mindst 14 dage fra nedvisning til såning anbefaler Erik Sandal. 

Dette skyldes at glyphosaten binder sig til det organiske materiale og i nogle tilfælde kan hæmme spiringen. 

- Uanset hvad, må vi nok forudse, at der flere steder vil fremkomme nyfremspiring af efterafgrøden – særligt hvor olieræddiken har dannet store rodknolde. 

Problem i hestebønner

I korn bør disse relativt let kunne bekæmpes, men særligt i hestebønner vil dette kunne givet et stort problem. 

- Hvor du sår hestebønner efter kraftige efterafgrøder, bør du derfor være særlig opmærksom på at få olieræddiken bekæmpet ved effektiv nedvisning.

Erik Sandal hører gerne om de kraftige efterafgrøder giver udfordringer ved pløjefri såning.

- Vi mangler en del erfaringer her, og jeg vil opfordre alle til at komme med deres erfaringer, så vi kan blive klogere i samlet flok, slutter han.
 

Planter