bannerPos

Mindre tysk svineproduktion kan gavne Danmark

Der vil både blive brug for en øget tysk import af slagtesvin og smågrise, tyder en undersøgelse på. Det kan gavne dansk svineproduktion. Arkivfoto

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
21-02-2019 09:14
Over 30 procent af alle tyske slagtesvineproducenter regner med at stoppe produktionen i løbet af de næste ti år. Det kan give dansk svineproduktion endnu et boost.

31,5 procent af alle tyske slagtesvineproducenter regner med at stoppe med produktionen frem mod 2028. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse, der er lavet af den tyske interesseorganisation ISN. Og selv om 17,5 procent af slagtesvineproducenterne regner med at udvide deres produktion, åbner det ifølge Danske Svineproducenter op for en større dansk slagtesvineeksport til Danmarks vigtigste eksportmarked.

- For det første plejer resultaterne af en spørgeundersøgelse som denne her at være for optimistiske, dvs. nedturen i den tyske slagtesvineproduktion vil sandsynligvis være større end 11%. Da specielt de store tyske slagterier fortsat gerne vil vokse i fremtiden, betyder det, at kampen om de tyske slagtesvin sandsynligvis bliver hårdere i fremtiden. Det burde føre til højere afregningspriser på det tyske marked, hvilket typisk smitter af på de andre europæiske lande med stor svineproduktion, skriver landsforeningen i en meddelelse.

Samtidig viser en anden undersøgelse fra ISN, at den tyske smågriseproduktion vil falde med 25 procent i samme periode. Dermed er der ikke udsigt til, at den danske eksport af smågrise til Tyskland vil lide synderligt under det fald. 

- Man må ikke glemme, at vi taler om resultater fra en spørgeundersøgelse, og at situationen kan ændre sig hurtigt. Ikke desto mindre bekræfter de nyeste tal vores vurdering af det tyske marked og konklusionen om en positiv prisudvikling i vores naboland i de næste år, hedder det fra Danske Svineproducenter.
 

Arla vil belønne landmænd, der laver klimatjek

Arla vil nu give landmænd, der laver et klimatjek på deres bedrift, kontante fordele. Målet er at reducere CO2-udledningen på gårdniveau med 3 procent årligt.

Udvidelse på nordjysk mejeri

Nørager Mejeri ved Hobro udvides for 100 millioner kroner.

Salget af gyllegrej går forrygende

Samson fik en flot start på Agritechnica og kunne allerede tirsdag melde om mere end 20 afsluttede handler af gyllevogne og møgspredere.

Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

Økologisalget er fordoblet på seks år

Der er udsigt til, at de danske forbrugere næste år vil købe økologiske varer for op mod 20 milliarder. Dermed vil det økologiske forbrug være mere end fordoblet på de sidste seks år.

Svinenoteringen bestemmer pris på McCormick-traktor

Helms TMT-Centret har et usædvanligt tilbud til alle landmænd: Køb en McCormick-lagertraktor og høst en gevinst, hvis svinenoteringen falder fremover. Eller betal mere, hvis den stiger.
Side 1 af 1692 (33833 artikler)Prev1234567169016911692Next