Fødevarebranchen kan blive hårdt ramt af gasmangel

Danmark er generelt godt rustet til at håndtere høje gaspriser eller en forsyningskrise på gasområdet.

Enkelte virksomheder og brancher kan dog blive hårdt ramt af høje udgifter eller manglende adgang til gas. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Det er i særlig grad fødevareerhvervene, som har høje udgifter til gas og dermed rammes af høje gaspriser, siger Gustav Elias Dahl, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mejerier, slagterier, fiskeindustri, bagerier, drikkevareindustri og øvrig fødevareindustri stod i alt for 42 procent af gasforbruget i industrien i 2018 og er således den mest gasafhængige industribranche.

- En forsyningskrise på gasområdet kan betyde markant højere gaspriser eller i værste fald, at nogle virksomheder må undvære gas i en periode. Det gør det dyrt for slagterierne at slagte svin og for mejerierne at bearbejde mælk til færdige produkter. I sidste ende kan det gå ud over forbrugerne i form af høje fødevarepriser, siger Gustav Elias Dahl.

8.821 ansatte inden for mejerierne og 7.543 ansatte inden for slagteribranchen kan blive påvirket af manglende gas.

Læs også