Sol og vind har skubbet prisen på strøm

Arkivfoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
I 2023 har prisen på den gennemsnitlige kilowatt-time været lavest i tidsrummet mellem klokken 13-15, skriver Ritzau.
I det tidsrum har gennemsnitsprisen i år ligget på omkring 0,47 øre, oplyser energiselskabet Norlys overfor nyhedsbureauet.
I 2021 var det billigst om natten.
- Ændringen i priserne skyldes, at der er sket en stor udbygning af især solcellearealer og vindkapaciteten i Europa. Samtidigt er Danmark i højere grad blevet forbundet med det europæiske energisystem, siger direktør for Nordlys' energiforretning Mads Brøgger til Ritzau.
Især Holland og Tyskland har udbygget landenes solenergi i de seneste år. Netop solcellerne producerer mest energi først på eftermiddagen, hvor solen for alvor brænder igennem.
Det er særligt i weekenden, at strømmen er billigst, hvor det meste af industrien har lukket ned for produktionen.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































