I dag er det kun halvdelen af husejerne, der starter med at tænke energi ind, når de renoverer.
ENERGI Når regnen begynder at dryppe ned gennem taget, eller radiatorerne sætter ud, er det ved at være tid til at renovere boligen.
Frem mod 2050 skønnes cirka 65 procent af vores bygninger at stå over for en renovering af en eller flere bygningsdele. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse.
- Det er vigtigt, at vi fra starten tænker grønne løsninger ind, når vi skal renovere, ellers risikerer vi at gå glip af nemme energibesparelser, der altid vil være billigere at realisere, når »patienten så at sige alligevel ligger på operationsbordet«, siger økonomisk konsulent i Dansk Byggeri, Nura Deveci.
Der er derfor mange bygninger, hvor der bliver fyret for gråspurvene, og energimåleren løber lige lovlig hurtig.
Nura Deveci
Men når boligejere står over for en renovering, er det kun cirka halvdelen, der fra starten tænker energibesparelser ind i byggeprojektet. Det viser en rundspørge, som YouGov har lavet for Dansk Byggeri.
Grøn bølge
- Vi skal gerne derhen, hvor energibesparende tiltag er det, alle boligejere går efter som det første, pointerer Nura Deveci og tilføjer:
- Vores bygninger står for 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug. Og 84 procent af den energi, vi bruger i hjemmet, går til opvarmning og varmt vand.
- Det store energiforbrug i vores bygninger kunne sagtens være meget mindre, hvis vores huse var mere tætte, og vinduer, døre og vægge sørgede for, at varmen blev inden døre.
65 procent af vores bygninger er fra før 1980 og dermed opført, før der kom fokus på energiforbruget i bygningsreglementet. Der er derfor mange bygninger, hvor der bliver fyret for gråspurvene, og energimåleren løber lige lovlig hurtig.
- I dag har vi håndværkerfradraget og mindre tilskud fra energiselskaberne, der skal motivere boligejerne til at tænke i grønne og energibesparende løsninger, men hvis vi for alvor skal have gjort noget ved de mange bygninger, der er bygget før 1980, så skal der mere til, fastslår hun.
- Det har de erkendt i for eksempel Sverige, Norge og Tyskland, hvor større tilskuds- og låneordninger for alvor har sat gang i en grøn bølge hos boligejerne, oplyser Nura Deveci.
dbj