Staten har sit på det tørre, hvis rød bloks drømme om frivillige aftaler om udtagning af landbrugsjord, bliver ført ud i livet. Landmanden risikerer dog at afgive sine rettigheder for altid uden kompensation.
I valgkampens sidste dage lovede rød blok ordninger med løbende kompensation til landmænd, som er villige til at bidrage til, at partierne kan få opfyldt deres ønsker om at tage i alt 200.000 hektar landbrugsjord ud af drift.
Men rød bloks drømme skaber panderynker hos advokat Hans Sønderby Christensen, der har speciale i EU-ret.
- Et sådant arrangement indebærer nemlig en væsentlig risiko for, at landmanden helt eller delvist kommer til at aflevere pengene retur, advarer advokaten.