Fynsk forskningscenter flytter til Århus

AU, Institut for Fødevarer i Årslev er officielt flyttet til Skejby, men der er fortsat fokus på forskningen og stadig projekter, som skal gøres færdig i Årslev.

- Vi har lige startet et forsøg her i efteråret, hvor vi har sat en hel masse forskellige sorter af hvidløg, fortæller markkoordinator Lasse Vesterholt. Forsøget går ud på at finde et naturligt middel mod fravænningsdiarré hos smågrise. I forbindelse med det store forskningsprojekt Danbær indkøbte Forskningscenter Årslev en stor portalhøster, som høster mere skånsomt end de gamle enkelttræsrystere. Foto: AU Årslev Det store forskningscenter ved Årslev set fra luften. Forsøgsarealet mellem Svendborg-motorvejen og Svendborg-banen er på cirka 100 hektar. Foto: AU Årslev

Det fynske forskningscenter i Årslev er flyttet til Århus. Men nøglen er ikke drejet endnu, og bygningerne på Kirstinebjergvej huser fortsat syv medarbejdere og en række forskningsprojekter, som vil blive færdiggjort på fynsk jord.

- Vi har igangværende projekter i Årslev indtil udgangen af 2021, fortæller Kim Nielsen, der har været ansat på AU Årslev siden 1999, som forskningsmedarbejder indenfor frugt og bær.

Nyt hovedkvarter i Agro Food Park ved Skejby

Forskerne er allerede flyttet ind i helt nye bygninger i Institut for Fødevares hovedkvarter i Skejby, hvor der er topmoderne kontorer, laboratorier, skræddersyede væksthuse, klimakamre og kølerumsfaciliteter.

- Det, der mangler lige nu, er noget frisk jord til forsøgsarealer, som ligger tættere på Agro Food Park end Årslev. Der er ikke fundet velegnet jord endnu, men man har noget i kikkerten, og hvis det bliver købt, bliver det hele samlet tæt på Århus, siger Kim Nielsen.

Den fynske forsøgsmedarbejder fortæller, at aktiviteterne i Årslev toppede i slutningen af 90’erne og begyndelsen af 2000, hvor bygningerne husede omkring 150 medarbejdere, og der var fuld gang i forskningen på alle fronter – både indenfor frugt og grønsager.

- Fagligt set tror jeg ikke, vi har toppet endnu. Med alle de nye faciliteter, nye kollegaer, studerende og nye samarbejdspartnere, tror jeg, at der i fremtiden er et fortsat godt grundlag for forskning i særklasse, siger Kim Nielsen.

Forskning til gavn for erhvervet

Forsøgsmedarbejder Kim Nielsen peger på, at mange af forsøgene, som udføres på Forskningscenter Årslev, henvender sig direkte til avlerne. Inden for de seneste år har vi afsluttet flere projekter, som har givet spændende og brugbare resultater til gavn for erhvervet og producenterne, fortæller Kim Nielsen. Blandt andet kan nævnes Danbær-projektet, hvor vi købte en helt ny portalhøster med henblik på at kunne høste alle de forskellige kulturer – solbær, kirsebær, og nye buskarter – som var med i projektet.

 - Tidligere høstede man med enkelttræsrystere, og de var hårde ved bærrene, der ofte blev mere eller mindre knust. Portalhøsteren er langt mere skånsom overfor bærrene, som derved opnår en højere kvalitet, siger Kim Nielsen.

Projektet indeholdt også forsøg med dyrkning af grøngødning mellem rækkerne, andre økologiske gødninger, beskæring, ukrudtsbehandlinger og udvikling af nye højværdiprodukter.

 

Forskningscenter Årslevs historie

Årslev råder over et forsøgsareal på cirka 100 hektar og et bygningsareal på godt 16.000 kvadratmeter.

  • 1905 Statens forsøgsgård etableres
  • 1927 Stedet overtages af de fynske landboforeninger
  • 1939 Statens forsøgsstation genåbnes med H. Bagge som forstander
  • 1959 De sidste tobaksforsøg afsluttes
  • 1972 Grønsagsforsøg i Spangsbjerg (Esbjerg) flyttes til Årslev
  • 1975 Væksthusforsøg i Virum (København) flyttes til Årslev
  • 1976 Havebrugscentret dannes og forsøgsstationen Spangsbjerg kommer til at hedde Institut for Grønsager, og forsøgsstationen i Virum hedder Institut for Væksthuskulturer1983 Frugt- og bærforsøg på Blangstedgaard (Odense) flyttes til Årslev og bliver til Institut for Frugt og Bær
  • 1992 Institut for Landskabsplanter flyttes fra Hornum (Års, Jylland) til Årslev
  • 1998 Statens Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg sammenlægges og bliver til Danmarks Jordbrugsforskning med hovedsæde i Foulum og med forskningscentre i Flakkebjerg, Bygholm og Årslev
  • 1999 Forskningscenter Årslev bliver årets virksomhed i kommunen
  • 2007 Danmarks Jordbrugsforskning bliver et fakultet under Aarhus Universitet – Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Frugt uden sprøjterester

Et andet forsøg er Dafrus, dansk frugt uden sprøjterester, hvor der blev undersøgt muligheden for at dyrke æbler uden pesticidrester – en såkaldt nulreststrategi.
Med nulreststrategien nøjes man med at sprøjte om foråret, hvor der er flest angreb af skurvsvampen. Til gengæld undlader man at sprøjte fra efter blomstring og helt frem til høst.

- Forsøget viste, at man trods færre sprøjtninger kunne avle et acceptabelt udbytte uden skurvangreb, fortæller Kim Nielsen.

Projektet, som hed ProtecFruit, har ligeledes givet meget positive resultater blot ved at opsætte regnmarkiser i æbler og pærer og helt udelukke sprøjtning mod svampesygdomme. Her var der stort set heller ikke angreb af svampesygdomme.

Igangværende projekter i Årslev

På frugtsiden forskes der videre med jordbærprojektet Sprayless, hvor sprøjtefrekvensens betydning for udvikling af multiresistens i gråskimmelsvampen undersøges i samarbejde med erhvervet og HortiAdvice. Derudover et solbærsortsforsøg ligeledes i samarbejde med HortiAdvice, samt et portalhøstforsøg i nye busk- og træarter med spiselige bær, fortæller Kim Nielsen.

Også på grønsagsfronten er der stadig forskningsprojekter i Årslev. Ifølge markkoordinator Lasse Vesterholt drejer det sig aktuelt om seks forsøg. Et af forsøgene handler om at lave en ensartet kvalitet af danskproducerede løg, så avlerne kan gå sammen og konkurrere på det europæiske marked.

- Det har den enkelte avler ikke volumen til, påpeger Lasse Vesterholt.

Et andet projekt handler om udvikling af et hvidløgsudtræk imod fravænningsdiarré hos smågrise, da fravænningsdiarré udgør et alvorligt dyrevelfærds- og økonomisk problem i dansk griseproduktion.

- Det forsøg er lige startet op her i efteråret, hvor vi har sat en hel masse forskellige sorter af hvidløg, fortæller Lasse Vesterholt. I de resterende forsøg forskes der blandt andet i brugen af plantebaserede gødninger, samdyrkning, opbygning af jordens kulstofindhold samt bedre udnyttelse af fosfor i produktion af højværdiafgrøder.

Fremtidens forskning

Kim Nielsen peger også på det vigtige spørgsmål: Hvad skal der forskes i fremover?

Klimaet er en udfordring. Ifølge forsøgsmedarbejderen skal man blandt andet have kigget på nye kulturer i frugtavlen, som egner sig til det klima og de ændringer, som man regner med kommer. Ikke mindst den øgede nedbør er en stor udfordring, fordi mange frugttræer ikke kan tåle at stå med rødderne i vand ret længe ad gangen.

Generelt vil der fortsat være fokus på bæredygtighed, øget biodiversitet, miljøvenlig- og økologisk produktion, men også produktion af økologisk gødning, grøngødning og mobilgrøngødning, vil der blive brug for at kigge nærmere på i fremtiden.

- Men uanset, hvad der forskes i, så er det vigtigt at have erhvervet og gode samarbejdspartnere med. For der skal jo være et reelt behov, understreger Kim Nielsen.

- Det er svært at spå om fremtidens forskning, men vi er positive og ser fremad. For selv om det er vemodigt at sige farvel til mange års god forskning i Årslev, så har vi store forventninger til de nye faciliteter i Agro Food Park. Instituttet vil fortsat have et stærkt fokus på havebrug og gartneri og har fornyligt ansat en ny internationalt anerkendt frugtforsker samt nye teknikere og gartnere, som sammen med de øvrige medarbejdere vil udgøre en stærk forskergruppe i frugt, grønsager og prydplanter. Det bliver spændende at følge udviklingen og jeg er sikker på at med et nyt og topmoderne Institut med gode samarbejdspartnere, vil det fortsat være det førende sted for forskning i havebrug i Danmark slutter Kim Nielsen.

Læs også