FRØ Takket være DLF er Danmark verdens største græsfrøeksportør. 95 procent af den danske frøproduktion eksporteres – og de 80 procent går til EU-lande. Over 100.000 tons kløver- og græsfrø blev i det forgangne år således sendt ud af landet.

Det oplyste Anders Frandsen, der er bestyrelsesmedlem i DLF’s Roskilde kreds 1-avlerforening, da Hotel Scandic i Roskilde dannede rammen om et af de i alt 16 avlermøde rundt om i hele landet, som DLF havde på programmet i løbet af december.

- I alt 2.812 danske landmænd er ejere af DLF AmbA, der med firmaopkøb på den sydlige halvkugle i det seneste år har sat omsætningsrekord på 5,3 milliarder danske kroner og med et rekordoverskud på 291 millioner kroner og en omsætningsstigning på hele 22 procent i forhold til året før.

God afregning

Det har særligt været markederne for foder- og plænegræsser i Europa og Nordamerika, der efter den hårde sommertørke i 2018 har købt ekstraordinært meget frø.

- Vi har i det seneste år leveret gode afregningspriser for vores frøafgrøder med 14.000 kroner i gennemsnitligt bruttoudbytte pr. hektar. Dette på trods af forholdsvis lave udbytter i tørkeåret 2018, fortalte Anders Frandsen.

DLF-koncernen kommer ud med et regnskabsmæssigt resultat på 175,7 millioner kroner efter skat og egenkapitalen er steget til 2.367 millioner kroner mod 1.532 millioner kroner året før.

Ikke mindre end 2.270 danske aktive frøavlere dyrker frø på 67.200 hektar til DLF-koncernen, som med det seneste opkøb af det store konkurrerende newzealandske selskab, PGW Seeds, nu er verdens absolut største frøkoncern.

Stærkt værktøj

Anders Frandsen nævnte på avlermødet et par særlige indsatsområder for DLF.

- Hvis Danmark fortsat skal være verdens største frøeksporterende land forudsætter det, at dansk frøproduktion kan klare sig i den internationale konkurrence. Flere andre lande kan producere rent frø og frøavlen vil flytte til disse områder, hvis vi svækker dansk frøavl.

Han henviste til de mange aktivstoffer inden for planteværn, som erhvervet har mistet de seneste 10 år.

- Lige nu er Roundup, Reglone, Fighter 480, Thiram og Gaucho og flere andre midler med stor betydning for frøavlen i skudlinjen. Det lover ikke godt for fremtidens frøavl i Danmark.

Derimod var der positivt nyt fra DLF’s store forsknings- og forædlingsprogram omkring genomisk selektion.

- 15 nye sorter, der alene er udvalgt efter deres genomiske profiler, er blevet afprøvet i praktiske forsøg i England og Danmark. 12 af disse sorter var forudsagt til at skulle ligge i toppen af afprøvningen og dette viste sig at holde stik i praksis, sagde Anders Frandsen og tilføjede:

- Det beviser, at genomiske selektion er et stærkt værktøj til at forudsige sorters præstationer i flere lande.

Stort potentiale

Til at løse klimamålene ser DLF et stort potentiale i rajsvingel, der kombinerer svinglernes høje produktivitet og klimarobusthed med rajgræssernes gode foderegenskaber.

- Rajsvingel har vist sig som noget nær ideelt til at tilpasse sig varierende klimaudfordringer. Som en flerårig afgrøde er græs god til at binde luftens CO2 både via høstet biomasse og under jorden som organisk materiale, forklarede Anders Frandsen.

- Flere andre lande kan producere rent frø og frøavlen vil flytte til disse områder, hvis vi svækker dansk frøavl.

Anders Frandsen

Rajsvingel kan levere op til 25 tons tørstof pr. hektar og en stor mængde protein af god kvalitet til erstatning af importeret sojaprotein.

Endelig fremhævede han forbedring af fordøjeligheden i nye sorter af fodergræsser – blandt andet til at nedsætte køernes udledning af metan.

- De sorter, som har en fordøjelighed langt over gennemsnittet, klassificerer vi med kvalitetsstemplet DLF Fiber Energy. De tilbydes nu inden for både almindelige og hybride rajgræsser samt i strandsvingel til kød- og mælkeproducenter, sluttede Anders Frandsen.

Planter