Foreningen Storå Ålaugs bestyrelse har på forskellig vis været udfordret, og havde lagt op til at opløse foreningen. 

Men på en ekstraordinær generalforsamling 23. februar blev det besluttet, at Storå Ålaug – i Holstebro Kommune - fortsætter sin eksistens, da den har sin berettigelse, lyder det i en pressemeddelelse fra foreningen.

Foreningen blev etableret i januar 2020, da vandet stod højt overalt i Danmark, og der skulle bruges kræfter på at snakke om vandafledning, og nu afholder foreningen sin ordinære generalforsamling den 30. marts.

Under den ekstraordinære generalforsamling blev man enige om ny struktur for Storå Ålaug’s medlemmer, og man håber på flere medlemmer.
 
Bestyrelsens nuværende formand, Kurt Thrue, træder ud af bestyrelsen, så der skal vælges ny formand.