- Vi er nødt til at få folk ud og se, hvad det er, vi laver, og I skal ikke være bange for at vise jeres gårde frem. Faktisk er det nærmest et krav, at I gør det, lød det fra formand Niels Vestergaard Salling på LandboNords generalforsamling i Brønderslev, hvor omkring 100 medlemmer var troppet op.

Formanden opfordrede til at gøre landbruget endnu mere synligt. Og ifølge ham, er det ikke svært at blive en del af debatten.

- Det handler i bund og grund bare om, at fortælle, hvad I står for. I behøver ikke at have læst en masse rapporter, statistikker og så videre, og faktisk har min oplevelse været, at det kan være rigtig sjovt at deltage i diverse debatter, sagde Niels Vestergaard Salling, og fortalte om en af hans debatoplevelse, da han på Folkemødet på Bornholm et år blev hevet hovedkulds ind i en landbrugsdebat.

- Det eneste, det krævede var, at jeg stillede mig op og fortalte, at jeg altså passer mine grise ordentligt. Jeg spurgte blandt andet modstanderne om, om de virkelig troede, at folk gik på arbejde for at få lov til at mishandle grise eller om de gjorde det, fordi de godt kunne lide at arbejde med dyr. Det kunne de egentlig godt se pointen i.

 

Synlige i medierne

Traditionen tro blev generalforsamlingen også brugt på at vise udpluk af LandboNords tv-optrædener gennem året på lærredet. Her kom man blandt andet omkring den stadigt forsinkede udbetaling af moderniseringsstøtte, faunastriber, tørken, succes med at få flygtningen og ledige i job i landbruget.

- Det er vigtigt, at vi er synlige i medierne, og vi har brugt mange kræfter på at få uddannet de folkevalgte til at komme bedst muligt ud og tale på landbrugets vegne. Det er vigtigt, at det ikke er de samme, der kommer på skærmen hver gang, så det er dejligt, at så mange forskellige har meldt sig på banen i det forgangne år. Det er godt for landbruget, konstaterede Niels Vestergaard Salling, der dog pegede på én udfordring, da der fra salen blev pointeret, at der var flere indslag med negative historier end positive på skærmen.

- Jeg har selv prøvet at blive afvist til et debatprogram, fordi de hellere ville høre en landmand med en mere negativ holdning til emnet. Det er desværre tit mange gange sådan, at historier ikke kommer i medierne, fordi de er for positive, vurderede formanden.

 

Troværdighed frem for alt

Debatten bød også på ros til Landbrug & Fødevarers initiativ med at bringe en annonce, når redaktionel omtale tilsyneladende var umulig i forbindelse med Berlingskes historie om manglende reduktion i kvælstofudledningen – selvom et betalt budskab også viste sig svært at komme igennem med.

Og alle måder til at sprede positive budskaber om landbruget, bliver hilst velkommen af Niels Vestergaard Salling.

- Vi vil gøre alt, vi kan for at få befolkning og politikere med os. Vi skal selv gå forrest med den grønne dagsorden, vi skal indgå partnerskaber og samarbejder, og vi skal også være i stand til at stille os op og sige, at det ikke er rigtigt, og få bragt fakta på bordet, når tingene bliver for gale. Men det er vigtigt, at det altid sker på et fagligt grundlag, så vi er troværdige, og nogle, som politikerne tør læne sig op ad, fastslog han.

 

Rigtige penge til medlemmerne

På de indre linjer glædede Niels Vestergaard Salling sig over et regnskabsresultat på 6,1 millioner kroner og ikke mindst over at kunne udlodde 4,5 millioner til medlemmerne.

- Selvom en del af overskuddet er på en kedelig baggrund efter et år, hvor mange landmænd har haft brug for hjælp, synes jeg godt vi må gøre noget atypisk nordjysk, og prale af, hvad vi laver. For mens andre, der siger, de giver pengene tilbage til medlemmerne, gør det ved at lede dem tilbage til foreningerne, som så bruger dem på politisk arbejde, så har vi altså gjort det politiske arbejde i forvejen og sender rigtige penge tilbage til det enkelte medlem, sagde formanden, der kunne lade LandboNord-direktør, Uffe Bertelsen, gå mere i detaljer med årets gang i rådgivningsvirksomheden.

Her betegnede direktøren blandt andet LandboNords indsats på det digitale område, som et af årets pletskud. Arbejdet har resulteret i en række hjælpemidler – Ø90, LN Summax med flere – som man efterfølgende har solgt til Seges.

I 2019 forventer Uffe Bertelsen en svag udvikling i omsætningen, og et resultat omkring 3 millioner kroner før skat.