To unge danske mejetærskerpiloter er med i en høstkaravane i USA. De startede i maj i Texas i syd og bevæger sig mod nord, hvor de slutter tæt på den canadiske grænse til november.
Det har altid været en drøm for Andreas Herslund at køre høstkaravane i USA.
- Og det er fedt, siger han med et glad smil her to uger inde i den nystartede hvedehøst i Texas.
Han er nu én af de ni piloter på høstkaravanen BT Harvester, der ejes af danske Anders Buus Thomsen.
Avisen møder karavanen af fem helt nye John Deere-mejetærskere med tilhørende vogne på en nyhøstet stubmark i det nordlige Texas nær Amarillo.